BOGANMELDELSER

Anna og det franske kys // Stephanie Perkins // Boganmeldelse

2. juni 2015

Jeg hentede den på biblioteket lørdag middag. Var i byen lørdag aften, og sov en del af søndagen. Alligevel sad  jeg der mandag aften. Jeg var færdig. Jeg har læst den. Alle 388 sider. Det er godt at den næste i rækken er klar…

Den er forholdsvis ny – udkom 10. april. Og siden den udkom, har jeg hørt mange tale om den. Men jeg har ikke rigtigt hørt noget om den (Hvis du forstår) – jeg tænkte bare, at det måtte være noget for mig. Og jeg tog ikke fejl.

Og bam. side 127 – triller tårerne ned ad kinderne… Nå – men det må I selv læse om. 

Anna har et skønt liv. Men pludselig skal hun være i Paris. Et helt år. Væk fra familie, venner, veninder, en spirende kærlighed… Hvordan vil det gå. Hun taler ikke et ord fransk. Det er ikke med hendes gode vilje, at hun skal afsted. Det er hendes far, der synes hun har “brug for” at gå på kostskole i et år i Paris – og hun forstår på ingen måde hvorfor…

Der går ikke mange timer, før hun har sin første veninde, og før hun møder den skønne, smukke Étienne St. Clair.

Herefter følger vi livet på kostskolen, hvor de bor, deres venskaber, kærlighed, problemer. Og faktisk får vi også set lidt af Paris. Den er godt beskrevet, og man føler næsten, man er der selv, når de tager os på rundtur til f.eks. Notre Dame. Jeg har ihvertfald ikke fået mindre lyst til, selv, at besøge Paris.

Vi hører også om alle deres forskelligheder. Og de forskellige beboer på kostskolen, helt generelt.

Vi følger Anna, da hun (næsten) alene, skal blive i Paris til Thanksgiving, mens alle vennerne rejser hjem til familien. Vi følger også med, da hun skal hjem på juleferie. Ferien, hun har glædet sig til, og hvor hun skal se den spirende kærlighed, og hendes meget savnede veninde.

Jeg har haft kæmpe smil på læben. Jeg har haft tårer løbende ned af kinderne. Jeg har grinet. Jeg har nydt. En bog, jeg ikke kunne lægge fra mig igen, da jeg først var kommet igang.

Det er jo ikke en bog, jeg læser for at lære noget. For at blive klog på noget særligt. For at forstå meningen med livet. Jeg vil kalde det en ungdomsbog. Men jeg kan godt lide den selvom jeg nok ikke lige kommer i “ungdoms” kategorien. Det er en sød bog.

Det er chic lit. Når det er bedst.

Jeg har nydt hver en linie, og glæder mig til den næste. Nogle gange, har man ikke lyst til, at bogen slutter…

Den får 5 ud af 5 hjerter af mig. Sæt igang, siger jeg bare… Den næste i rækken er “Lola og naboens søn”

 

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Maria Hoffbeck fra en verden af kunst 2. juni 2015 at 18:20

    Lyder som en rigtig dejlig bog, som jeg måske skal prøve at læse i min sommerferie 🙂

    Vil ønske du og familien en god aften.

  • Svar krummeskrummelurer 2. juni 2015 at 20:40

    Maria – bare kom igang. Jeg er dybt forelsket – og har formået at læse næste bog i rækken på en enkelt dag. Åh gud – der er længe til oktober til den 3. kommer. God aftenb til dig også 😀

  • Skriv kommentar