Le Mini Macaron

Goodiebox // November 2016

Beauty Secrets – fra Goodiebox. Der er kun en enkelt ting denne gang, der ikke er full size, så det er ret lækkert.1

Appeal4 – Glass Nail File. Vejl. udsaglspris 79,-

Jeg har en af deres glasfile i forvejen, så jeg ved den er god. Det gode ved glasfile er, at de bare skal vaskes, så er de så gode som ny. Det dårlige er – at man kun skal tabe den en enkelt gang…. Crash.

Emite – Lip & Cheek Tint. Vejl. udsalgspris 130 kr.

Endnu et produkt fra Emite. Som både er til læber og kinder. Jeg prøvede den lige kort i aftes på læberne. Den frisker læbernes egen naturlige farve op, og er rigtig behagelig.

Nuori – Lip Treat 15 ml. Vejl. udsalgspris 185,-

Den er super dejlig og behagelig på læberne. Frisk og minty. 100 % Naturlige ingredienser. Den vandt desuden “Bedste Nye Brand” til Danish Beauty Award 2016. DOG – ville jeg aldrig give 185 kr. for pleje til læberne.. 😉 Men den er lækker.

Maria Nila – Finishing Spray 100 ml. Vejl udsalgspris 99,-

Jeg elsker Maria Nila’s produkter. Vi har fået et produkt før i goodiebox, og det var jeg lige så vild med. Dette er en finishing spray. Så den skal i håret, når det er sat. Andre har denne gang fået en tørshampoo, hvilket også er ret lækkert. Jeg skal nok få denne brugt – og den dufter sindsyg lækkert og frisk.

Nivea – Silk Mousse Cream Care Showermousse 35 ml. Vejl. udsalgspris 39,- for 200 ml. (Der står i arket at der er 50ml, men der er kun 35 ml.)

Nivea vil nok altid være på alles læber. Alle kender Nivea. Jeg skal klart have denne lille handy ting med i bad. Creme mousse showergel. Den eneste af tingene denne gang, der ikke er fuld size – Men ihvertfald til at komme i nærheden af – prismæssigt 😉 – bagefter, hvis man forelsker sig.

Kenny Anker Brows – Tweeze The Brow. Vejl. udsalgspris 195 kr.

Man kan ikke undvære en pincet. Det bruger jeg både til at rette mine bryn med, til at påsætte falske vipper, og også i negleværelset – hvor jeg bruger det hvis jeg laver stencils eller water decals. Men 195 kr ? For en pincet? Godt nok hedder den Kenny Anker – men jeg tror faktisk godt at man kan bruge noget der koster lidt mindre end det. Når det så er sagt, virker den ret lækker, og jeg kunne godt bruge en ny, så.. Men altså.

Extra – er E-gavekort til Fitfashion.dk – på 150 kr.

Hvis du er blevet hooked på at få sådan en lækkerbisken ind ad døren, én gang om måneden – kan du tilmelde dig her. Du kan læse mere, og blive klogere her – og se alle tidligere boxe her. Du kan også søge Goodiebox – i søgefeltet her på bloggen, og se dem jeg har anmeldt. Den koster 159 kr. om måneden – kommer ca. midt i måneden, og det er altid spændende og lækkert at modtage en gave, man ikke ved hvad er. Også selvom man selv har betalt. 🙂2

Goodieboxen er modtaget til anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på bloggen. Jeg skriver om det jeg selv finder interessant, og som jeg synes passer ind i bloggens tema. 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Le Mini Macaron