Bogforum 2017

9. November // Boganmeldelse // Colleen Hoover

Reklame


Boganmeldelse


Titel: 9. November

Forfatter: Colleen Hoover

Forlag: Lovebooks

Genre: Kærlighed

Udgivet: 9. November

Antal sider: 368

Læst som: Papirbog, modtaget til anmeldelse fra Lindhardt & Ringhof


Colleen Hoover, 9. November Colleen Hoover, Krummes Krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse 9. November, Boganmeldelse Colleen Hoover, Lindhardt og Ringhof, LoveBooks, EgmontFallon møder Ben dagen inden hun skal flytte til New York. De mødes på en café hvor Fallon spiser med sin far. Fallon har et anstrengt forhold til sin far, og Ben overhører en del af deres samtale. Det ender med at Ben og Fallon taler godt sammen – virkelig godt – de bliver faktisk lidt glade for hinanden og bliver enige om at de skal mødes hvert år på denne dato. Datoen er lidt speciel for Fallon, og hun håber at Ben kan ændre på hendes opfattelse af dagen, måske gøre dagen til en mindeværdig dag.

Bogen følger Fallon og Ben på samme dato hvert år. Og kun d. 9. November, resten af året følger vi dem ikke. Vi hører om hvordan det er gået, men ikke så udpenslet.

“Jeg er endda ligeglad med, at lyset stadig er tændt. Hvis det betyder, at han vil kigge på mig igen, på samme måde som han kiggede på mig inden det her kys, så kan han få lov til at tænde alle lysene. Han kan endda få lov til at installere lysstofrør.”

Fallon vil ikke forelske sig eller binde sig, før hun er 23, og derfor beder hun Ben om at vente. Hvis de er forelskede i hinanden om 5 år, når de har mødtes den ene gang årligt, er hun klar til at forære ham sit hjerte. I løbet af året har de ingen kontakt. De kan ikke kontakte hinanden. De har blokeret hinanden på facebook og andre sociale medier, og de har ikke hinandens tlf.nr. De skal leve deres liv som de har lyst til, og bliver de forelsket i andre er det sådan det er. Faktisk siger Ben til Fallon at hun skal gå på dates. Det er en lektie.

“Den første gang, du gik forbi mig – før jeg afbrød din frokostaftale med din far – stirrede jeg uafbrudt på din røv, mens du trampede væk. Og jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, hvilken slags tusser du havde på.”

Det er en fuldstændig fænomenal kærlighedshistorie. Men den har også sorger med sig. Savn, og masser af tårer. Som man plejer med Colleen Hoover’s bøger er det bedst at have kleenex inden for rækkevidde – og det er det altså også denne gang. Man tror man ved hvad der sker – hvordan den ender. Men det gør man ikke. Der er mange faldgruber undervejs, og der sker mange uforudsigelige ting.

“Du vil aldrig kunne finde dig selv hvis du fortaber dig i en anden.”

Der er naturligvis 5 hjerter ud af 5 fra mig. Du starter på side 1, og inden du har set dig om, er du halvvejs. Men henimod slutningen havde jeg det lidt svært. Det gjorde simpelthen SÅ ondt i mit hjerte. Og jeg siger ikke mere, men at jeg trak tiden lidt ud, er vidst ikke helt forkert at sige… Læs den, Colleen Hoover har gjort det igen. Den er fantastisk, og jeg håber bare at Lovebooks bliver ved med at udgive Colleen Hoovers bøger i raskt trav…Colleen Hoover, 9. November Colleen Hoover, Krummes Krummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse 9. November, Boganmeldelse Colleen Hoover, Lindhardt og Ringhof, LoveBooks, Egmont


Bogen er modtaget til anmeldelse fra Lindhardt & Ringhof. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogforum 2017