SKAM // Hvad har SKAM betydet for dig?

Erru gæren – jeg trokke der er noen folk i nærheten af meg, som ikkje veit at jeg er helt vekk i SKAM.. Eller? Denne her er efterhånden gammel, og fyldt med stavefejl – men jeg synes egentlig stadigvæk den er søt. 

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad SKAM har betydet for andre. For mig har den betydet virkelig meget, og jeg ved at det er det samme for mange andre. Men jeg har egentlig tænkt mig at skrive det i et indlæg. Jeg spørger nogle forskellige mennesker jeg kender  😉 Og håber at der både er danske og udenlandske SKAM fans der har lyst til at svare. Ser du denne post, og gerne vil medvirke, er det bare å si ifra. <3 Jeg vælger selv, om de jeg spørger kommer med i det endelige indlæg. Man må hjertens gerne være anonym – jeg behøver ikke nævne navnet dit i indlægget.

Er DU interesseret i at være med? Skriv til mig – på insta, på fb., på mail, eller skriv herunder, så kontakter jeg dig.

Har du set SKAM en enkelt gang, og forstår ikke hypen? Dig hører jeg også gerne fra. Alt er love.

(Billede lånt af Britt – til et gammelt indlæg)

Mine spørgsmål bliver :

Hvor gammel er du?

Hvor kommer du fra?

Hvordan og hvornår opdagede du SKAM?

Hvordan så du SKAM? (Klipp om fredagen, I realtid hver dag på Skam.p3.no.?)

Hvilken sæson synes du bedst om?

Hvilken karakter eller karakterer synes du bedst om?

Har SKAM Betydet noget specielt for dig?

Hvor mange gange tror du, at du har set serien?

Har du fundet andre/nye interesser, efter du har set SKAM?

Er der ting der er anderledes for dig i dag, i forhold til før du så SKAM?

Vil du læse / Har du læst bøkerne om SKAM?

Ser du / har du set Remakes af SKAM? I så fald hvilke?

Har du set SKAM Austin som Julie Andem også har instrueret?

Er du kommet videre efter SKAM? Altså – er du færdig? Er SKAM slut for dig?

Hvis du kunne stille Julie Andem ét spørgsmål, hvad skulle det så være?

Hvis du kunne stille én af skuespillerne fra SKAM ét spørgsmål, hvad skulle det så være? Og hvem?

Er der noe i serien, som du gjerne havde ønsket var anderledes?

Har du mødt nogle af dem der var med i SKAM? Og har det overhovedet nogen betydning for dig?

Jeg ser frem til denne lille minianalyse 😉 Bli med á?

(Billede lånt af Cathrine til et gammelt indlæg)

Forfattermøde // Elsebeth Egholm // Jeg finder dig altid

Sidste onsdag, var jeg så heldig, at være inviteret til forfattermøde. Denne gang var det med Politikens Forlag, og Elsebeth Egholm, i forbindelse med hendes netop udkomne krimi “Jeg finder dig altid”. Indlægget her, bliver meget billedrigt – ligesom de her forfattermøder / anmeldelser ofte gør. Jeg tager jo billeder af det hele, og har svært ved at vælge bagefter. Men jeg har forsøgt at begrænse mig denne gang. Hvis I vil se flere billeder af hvad der sker på Godsbanen, siger I bare til 😀 (Og ved I så forøvrigt, hvor svært det er at fotografere en forfatter, der står og fortæller så hjerteligt om sin nye bog ? De står ikke stille, kan jeg afsløre 😉 ) 

Bogen – “Jeg finder dig altid” – har jeg skrevet en anmeldelse af, som du kan finde lige her.

Hvis du endnu ikke har læst bogen, kan jeg afsløre, at der nok kommer lidt spoilere her.. 😉

Med udgangspunkt i bogen, fik vi en herlig eftermiddag og aften, der, selvfølgelig 😉 trak ud, og blev længere end planlagt. Men sådan er det når man er i dejligt selskab.

Hvis ikke du har været på Godsbanen i Århus, burde du unde dig selv en tur derop. Det er så hyggeligt, og det første jeg kom til at tænke på, var Christiania – selvom jeg aldrig har været der 😉 … Men det hyggelige miljø, de fine boliger, skatere, skaterbaner, volleyballbane, masser af unge – masser af grafitti. 

Og så spiser man helt fantastisk hos Spiselauget. Nøj for et fantastisk måltid mad. Jeg glemte at tage billede af det dog… Men her er min kaffe, jeg fik bagefter 😉 Vi startede ud med en rundvisning på Godsbanen i Århus, hvor noget af historien foregår. Vi så Institut for X, den lille bod som Rina’s exkæreste ejer, det rå miljø, væggene der er fyldt med grafitti. Den høje bygning som Rina klatrer på. Bare det at være i miljøet, gjorde at jeg synes stemningen kom frem. Og jeg var lige direkte tilbage i Rina’s ånd.

Elsebeth Egholm synes det har været rart at skrive noget andet end Dicte. Dicte er blevet alle mands eje, og nu skulle hun have noget igen, der bare er hendes. Og det blev Rina.

Rina er Elsebeth’s nye Dicte. Og hvis man var vild med Dicte (JEG elsker Dicte – det er nogle af de bøger jeg startede ud med at læse, da jeg for alvor begyndte at læse igen. Jeg har læst dem alle, og har også set tv-serien), vil du også elske Rina. Rina er lige så nysgerrig som Dicte, og hun oplever lige så mange spændende/sære/sjove/uforklarlige ting som Dicte. Og jeg sluger det hele råt ! Så kan man jo tænke over, hvordan et enkelt menneske kan opleve så meget på få dage 😉 Eller det skal man nok alligevel ikke tænke – bare nyde  😉

Elsebeth har i mange år, gerne villet skrive noget om ansigtsblindhed. Det at man ikke kan kende folk, selvom man har set dem mange gange før. Og det blev vinklen ind til Rina. At Rina er læge, og ikke en politikarakter (som magne andre krimiforfattere bruger), er også nyt og anderledes, og Elsebeth har da også haft en flok læger til at hjælpe hende undervejs, med de faglige udtryk og lægedelen. Både at være læge, men også komme lidt indenom kriminalitet, er en anderledes måde, og ny for mig.

Enhver har brug for en til at passe på sig, og det har Rina også. Her bliver det Chung – den skønne overbo, der kommer med mad til hende når hun har brug for det. Hun tager Rina til sig som en datter, den datter hun måtte forlade før hun flygtede til Danmark. Og Rina har brug for Chung – for der er ikke så meget mor, i hendes egen.. 😉

Bogen har været svær at skrive, forstået på den måde, at da det hele var færdigt, plukkede hun det hele fra hinanden igen, og fik det sat sammen på ny. Men det spiller – jeg er vild med historien.

Forhistorien til Rina, samt ansigtsblindhed er det der i første omgang er med til at starte bogen om Rina. At Rina’s mor er kunstner, men slet ikke har øje for at Rina også er kunstner – på sin egen måde er spændende. At hendes mor så også faktisk er helt vild med Private Eye, og tror det er en mand, er bare en rigtig skæg detalje, synes jeg.

Elsebeth har byggeklodser til næste bog i serien, men ikke en færdig historie endnu. Og der kommer til at gå ihvertfald et år, inden vi hører nyt fra Rina og Stanek igen. Men hun har lovet, at vi ihvertfald får svar på, hvem manden på taget er. Og så kan vi håbe at Private Eye’s identitet forbliver hemmelig, idet der kun er 2 tilbage der kender historien.

En sjov detalje er, at da vi besøgte gutterne i grafittishoppen, og Elsebeth fortalte de var med i historien, ville de gerne have et par bøger ned, så de kunne læse den. Det synes jeg er cool, at de lige fik flettet ind. Og der må jeg bare lige tilføje dette billede, som jeg tog derude. (Altså jeg tog et billede af billedet… Jeg tog ikke.. billedet :p )


Jeg er blevet inviteret til arrangementet af Politikens Forlag. Jeg er ikke blevet bedt om at skrive dette indlæg, det gør jeg fordi jeg har lyst. Jeg tjener ingen penge på at blogge. 

Bogforum // Bella Center / 12. november 16

Jeg skal til Bogforum ! Det er første gang, og jeg glæder mig helt vildt.

Jeg har læst programmet grundigt, og hold da op, det ser ud til at jeg får travlt.. Men jeg må jo tage det som det kommer, og nå det jeg kan.

Udover at der er en del jeg gerne vil høre, er der også nogle forlag jeg skal have besøgt. Nogle jeg har skrevet med igennem længere tid, som det bliver fedt at møde ansigt til ansigt.

Så selvfølgelig skal jeg forbi Politikens Forlag, og møde dem jeg kender, og dem jeg endnu kun har skrevet med.

Krimimessen har også en stand. (Og lakridspiber)

Udover det, skal jeg forbi Lindhardt og Ringhoff, og Love Books. De får besøg af Audrey Carlan, som har skrevet Calendar Girl serien. Hende håber jeg at få talt lidt med. Faktisk var jeg inviteret til et event med netop Audrey og Love Books her i aften – men jeg kommer jo desværre først til København i morgen, så det måtte jeg droppe. Man kan ikke alting..

Jeg skal naturligvis også forbi Flamingo <3 Og Plusbog – og Liveboox, hvor jeg har købt en del e-bøger.

Jeg har fået fortalt, at jeg bør have en stor taske med 😉 Måske endda en rullekuffert, eller en trolley, som min farmor har med når hun går ned i byen. 😉

Jeg skal med bus derover, sammen med Hedensted Bibliotek. Så kører vi fra biblioteket lørdag morgen. Kaffe og rundstykker i bussen, indgang, sandwich og vand på hjemturen – alt dette kun 400 kr. Yes – jeg er fan.

Boede jeg i nærheden, havde jeg nok købt billet til alle 3 dagen, men det gør jeg jo desværre ikke. Men måske er jeg også mættet efter de timer jeg når at få i Bella Center lørdag.

I hvertfald, så glæder jeg mig rigtig meget til at komme afsted.

Har du været på Bogforum ? Jeg har kun været til krimimessen en enkelt gang (sidste år) – så ellers er jeg ikke så meget inde i det.

Vil I se billeder fra dagen ? Evt. IG fotos – videoer ?

Nu mangler jeg bare det vigtigste 😉 Hvilke negle der passer til dagen – og måske også hvilken kjole 😀 Har du et forslag ? Så tager jeg gerne imod.

Stay Tuned – vi ses.

DM Skincare // Beautymesse

Jeg var jo inviteret til Beautymesse i Fredericia af DM Skincare, og Amaze Press. 1Derfor tænkte jeg, at jeg lige kunne smutte forbi en times tid, og så videre til Vejle, hvor jeg skulle til et arrangement kl. 15. …  Jeg var der kl. 11, da de åbnede, og måtte gå kl. 14. Og jeg måtte haste igennem det sidste, for der var bare virkelig meget at se.

Jeg har før skrevet om DM Skincare, og prøvet en del forskellige produkter. Og jeg er bare aldrig blevet skuffet. Ingen produkter der dufter/lugter mærkeligt. Det hele har jeg kunnet bruge, det er så lækkert.

Nogle af produkterne har jeg prøvet, andre har jeg stadig til gode.

Her kommer lidt billeder af deres stand på messen – og til sidst viser jeg min goodiebag fra DM Skincare.  2 3 4 5 68Jeg er ikke blevet bedt om at skrive dette indlæg., og modtager ikke betaling for det. Jeg tjener ingen penge på bloggen. 

Marie Christine // Makeup // Beautycenter Cosmetics

Reklame

2

Marie Christine, er ikke et mærke jeg kendte i forvejen. Men jeg mødte Beautycenteret til Beautymessen i Fredericia, og herefter kontaktede ejeren mig.

Produkterne bliver kun solgt i saloner, så man skal finde en salon, der forhandler Marie Christine makeup. Beautycenter Cosmetics, Bagsnoge 3, 7100 Vejle – Tlf.: 75 85 88 57, oplyser nærmeste forhandler, samt priser.1Perfect Lips DUO – er et 2-fase system for perfekte læber. En æske, indeholder en læbefarve og en fikseringsstift. Hvis man kun bruger farven, bliver den mat, ønsker du glans, kommer du fikseringsstiften på. Den holder super længe synes jeg. Og den er nem at påføre med børsten. Det er en lipgloss, men ikke på den måde som jeg kender en lipgloss. En lipgloss – for mig – giver shine og farve, og holder ikke sååå længe. Denne her kan få shine (eller du kan lade være), og holder rigtig længe. Jeg mener den koster 285,- Umiddelbart, efter hvad jeg kan se, findes de i 11 farver. 78Mascara med hyaluron, der giver lange, bløde og fyldige vipper. En skøn og stor børste der er nem at arbejde med – udformet som en flaskehals, der gør at den griber alle vipperne og får det hele med. Vejl. udsalgspris er 185 kr. hvilket er en pris der matcher mange andre mascara du kan købe i f.eks. matas og magasin. Den fåes i sort. 5Vandfast eyeliner, der bliver hvor du lægger den. hele dagen. Den findes i sort, brun og grå. 6Brynfarven findes også i 3 farver. Den har en lille børste, der gør det nemt at påføre på brynene. Også den holder hele dagen. 4Derudover findes også en bryn serum. Der er lipliner pencils, permanente liplinere, læbestifter, lipstick pencils, jumbo lipsticks, og neglelakker.

Ydermere findes der foundation, concealere, kompakt pudder, løs pudder, rouge, solpudder, shimmer og rouge sticks. Øjenskygge, øjenbrynspen, pudder til øjenbryn. Det hele, selvfølgelig i flere forskellige farver.

I løbet af året, kommer der flere forskellige kollektioner – f.eks. kommer der et nyt look her op mod jul.

Beautycenteret er også en salon, hvor du kan få lavet en masse behandlinger, det er nemt at finde, gode p-muligheder, og en dejlig stemning.

Spørg endelig hvis der er noget du gerne vil vide, jeg kan hurtigt kontakte Beautycenteret.1

Produkterne er modtaget som gave. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg tjener ingen penge på bloggen, og skriver kun om det jeg finder interessant, og i tråd med bloggens indhold.