Interview og anmeldelse // Fra Asken // Lina Areklew

Sår // Boganmeldelse // Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Sår

Forfattere: Sara Blædel og Mads Peder Nordbo

Forlag: Politikens Forlag

Serie: nr. 2 i serien om Liam Stark og Dea Torp. 1. del er Opløst

Genre: Krimi

Udgivet: 12. juni 2023

Antal sider: 326

Læst som: Soft cover/bog modtaget af forlaget. 

Den er også allerede på Mofibo som både e- og lydbog.

Sår, Sara Blædel og Mads Peder Nordbo, Sara Blædel, Mads Peder Nordbo, Opløst, Politikens Forlag, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar, Mofibo, Fra bagsideteksten:

Listen er lang, og du står på den. Intet stopper, før nogen tager ansvar. 

Politidirektør Margrethe Dybbøls teenagedatter Zenia er forsvundet. Zenia har før været væk hjemmefra i dagevis for at være sammen med sine venner, men da en verserende sag om en anden forsvundet ung kvinde går ind i sin tredje uge, begynder Dybbøl at blive nervøs. Er der risiko for, at de to forsvindingssager hænger sammen?
Samtidig kaldes vicepolitiinspektør Liam Stark ud til efterforskningen af et lig, som er fundet med tydelige lågeformede sår skåret ind i huden. Dea Torp prøver at holde et par fridage med sin nye kæreste, men må til sin ærgrelse afbryde dem, da der er brug for hendes hjælp til opklaringen. 
Da Dea og Liam bringes på sporet af kunstneren Monika Le Fevre, der er kendt for at skære lignende sår i levende dyr som en del af sin politiske kunst, bliver det tydeligt, at hun kan have forbindelse til både liget og Dybbøls forsvundne datter.
Efterhånden står det klart for Dybbøl, at hun ikke kender sin datter så godt, som hun troede, og optrevlingen af Zenias adfærd giver hende bange anelser…

**********************************

Det er 2. del om vicepolitiinspektør Liam Stark og efterforskeren Dea Torp. Jeg var vild med dem i den første bog, og jeg har glædet mig til at Sår skulle udkomme. Du kan læse en anmeldelse af Opløst her.

Sår, Sara Blædel og Mads Peder Nordbo, Sara Blædel, Mads Peder Nordbo, Opløst, Politikens Forlag, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar, Mofibo,“Retsmedicineren havde et koncentreret drag om munden, der signalerede, at intern jargon og hyggesnak ikke var lige nu “Jeg har brug for mere tid, inden vi flytter liget,” sagde han.
“Tror du, vi har at gøre med et drab?” spurgte Liam, selvom han fornemmede, at det var for tidligt at begynde at fritte, og han vidste også, at han risikerede, at retsmedicineren lukkede af og blev tvær. Men Frank nikkede og tilføjede tørt, at det ville være allerhelvedes svært at forestille sig, at manden havde rullet sig selv ind i presenningen for at tage en lur udenfor, når han kunne have lagt sig indenfor. “Døren er brudt op, man kan bare gå ind. Men der er også noget andet…” 

Han tog omhyggeligt hårnettet og hætten på igen og satte sig på hug ved siden af Liam, men med ryggen til ham bøjet over den døde på jorden. Liam kiggede afventende på Franks ryg, men der kom ikke mere.

Vi får ikke bare en kriminel handling der skal løses. For det første får vi flere – og kan de  høre sammen? Men udover det, så får vi også noget af alt det privatliv som jeg synes gør en krimi ekstra levende. Og det er både hos Dea, Liam og Margrethe. Det gør at vi kommer ind under huden på dem på en særlig måde, at de ikke “kun” arbejder.

“Han følte med sin IT-efterforsker, for selvom hun var en af de mest erfarne på holdet, var det tydeligt, at hun fandt det grænseoverskridende at have fået det ubehagelige indblik i Dybbøls privatliv. Selv havde han også helst været fri for at vide det her om Dybbøls datter. Det var som om han pludselig vidste noget om Dybbøl, som på udefinerbar vis afslørede noget om hende, han ikke ønskede at kende til.”

Den er vild og den er barsk. Den er skræmmende og den er hamrende godt skrevet. Jeg har ikke læst noget som Mads Peder har skrevet (udover den første bog i serien sammen med Sara), til gengæld har jeg læst alt af Sara Blædel, og været fan siden hun startede som forfatter. Og jeg kan kun sige, at hvis du kan lide hendes skrivestil, så er det nogenlunde det samme her. Der er gode beskrivelser af både steder, personer og tanker. Man føler næsten man er der selv, og jeg har holdt vejret et par gange i de sidste kapitler….

Uden at spoile vil jeg bare lige sige, at jeg elsker at der bliver bundet sløjfe til sidst. At alt kommer i de rigtige “skuffer”. Det går rigtig tæt på politiets egne medarbejdere denne gang, og det er måske ogå det der gør den ekstra intens og nervepirrende, og alle forældre kan nok relatere til at det må være det værste, når ens barn ikke kommer hjem. Der er rigtigt mange referencer til noget af det vi hører om i medierne hele tiden. Bl.a. med Emilie Meng sagen.
Men også dyrevelfærd, internetmobning, chikane fylder en del i bogen, og også f.eks. hvorfor mange føler sig krænkede hele tiden – gerningsperson/gerningsmand – lad os nu bare kalde ting det de nu engang altid har heddet.

“Zenia?”
Den store pige kom tilbage, mens hun trak en anorak over hovedet.
“Hvad?” 

“Er du på vej ud?” Dybbøl så på uret, det var sent, den var næsten 22. 
“Hvorfor?”
“Fordi vi jo lige skulle tale om din fødselsdag.” Hun kunne med det samme selv høre, at det lød forkert. Næsten bebrejdende, som om det var datteren, der ikke havde haft tid. Da de ryddede op efter aftensmaden, havde de aftalt at tale om fejringen. 18-års fødselsdagen var om 2 uger, og det eneste, der lå fast, var, at datteren havde frabedt sig, at hendes onkel og tante blev inviteret. Lis gik med ægte pels og Lars tog på jagt, ingen af delene matchede datterens værdier. Det havde været lige ved at udløse en af deres endeløse diskussioner. Men Søren havde nået at vende opmærksomheden hen på den spinatlasagne, han i det samme satte på bordet. Hendes mand var så meget bedre til at håndtere, at deres datter havde udviklet sig til at være dyreaktivist.”

Der er 5 hjerter ud af 5 til Sår ❤️❤️❤️❤️❤️ . Den lander lige ned i mit krimigen, og holder mig fast til lænestolen. Jeg kan ikke sige hvem der har skrevet hvad i bogen, jeg kan kun sige, at jeg er kæmpe fan! Det er et makkerpar der forhåbentligt bare fortsætter. Stærkt.Sår, Sara Blædel og Mads Peder Nordbo, Sara Blædel, Mads Peder Nordbo, Opløst, Politikens Forlag, Krimi, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar, Mofibo,Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Interview og anmeldelse // Fra Asken // Lina Areklew