Ligene i Lysthuset // Boganmeldelse // Anna Grue

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Ligene i lysthuset

Forfatter: Anna Grue

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Serie: Fru Mortensen – bind 4.

Genre: Hyggekrimi

Antal sider: 519

Udgivet: 9. juni 2023

Læst som: Hard back – modtaget af forlaget.

Fra bagsideteksten:

Anne-Maj Mortensen holder foredrag om tilværelsen som selvbestaltet privatdetektiv. og bagefter kontaktes hun af en tilhører. Kvindens søn sidder i varetægtsfængsel, sigtet for et brutalt mord, men er det vireklig ham, der er gerningsmanden? Anne-Maj kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn trettenårige Didi. Tingene kompliceres, da der sker flere mord og en vrissen kvinde forsvinder, mens gravhunden hr Mortensen får dameselskab og kommer i vanskeligheder.

*******************************

Det er 4. bind i fru. Mortensen, hr. Mortensen den 3. og Didi, det herlige barnebarn. Det er selvstændige bind, men jeg lover dig – du gider godt starte fra begyndelsen, og få det hele med. Du kan læse mine anmeldelser af de første 3 bøger her. 

^^ Billede af Walther og jeg, da vi lavede pølsehorn til studentens fest. (altså Frede og jeg 😉 Walther vimsede mest bare rundt og savlede 🙂 ) Selvfølgelig iført Anna Grues’s smukke forklæde

“Tag plads,” siger Carl. “Vil du have et eller andet? Flat white? Macchiato? Cappuccino?”
“Helt almindelig sort kaffe,” svarer Anne-Maj, før manden kan nå at opremse en uendelig liste af kunstfærdige varianter. Mens han tilbereder den varme drik påbegynder hun klatreturen op på en cafétaburet, der går hende til lidt over navlen. Heldigvis er den forsynet med et par tværpinde, der kan bruges som stige. Hvorfor, tænker hun, mens hun under prusten og stønnen møver bagdelen op på det hårde sæde, kan folk ikke bare sidde på helt normale stole med ryglæn? Hvorfor skal man enten ligge og sprælle i gulvhøjde eller balancere på et stillads? Måske er det, tænker hun surt, i virkeligheden en subtil form for mobning af alle, som vejer lidt rigeligt, er kortbenede eller bare ude over deres første ungdom. For slet ikke at tale om gravide og handicappede. Steder som Exo9 er indrettet til de unge, de slanke, de raske og de langbenede. 
“En americano, værsgo.” Carl placerer en original italiensk porcelænskop foran hende og sætter sig ubesværet op på den høje taburet.”

Anne-Maj Mortensen er en dygtig detektiv. Hun finder huller i politiets efterforskning, og lykkes med at tale med folk, som politiet ikke engang har overvejet at kontakte. Selvom de ser sig en lille smule sur på hende, tager de alligevel mod de ting hun finder ud af.

“Jeg kunne godt tænke mig at vide… Hvem ellers har du talt med? Det er vel ikke bare Irene og Kjeld?”
“Troels’ ekskæreste, Mette,” siger Anne-Maj. “Hende gjorde I jer ikke den ulejlighed at kontakte.”
“Hun var jo flyttet, da alt det her skete, ikke? Desuden…”
“Desuden var hun ikke så ligetil at finde, når I ikke kendte hendes efternavn. Og så havde I vel travlt. Som sædvanlig.”
Det svarer Liselotte ikke på.
Anne-Maj fortsætter. “Jeg fik også fat i en anden kvinde, som var fast gæst i Lysthuset. Plus ejeren af campingpladsen…”
“Okay.” Liselotte forsøger at lyde, som om hun i forvejen kendte til de to personers eksistens, men det lykkes ikke helt.
“Ud over det har jeg haft en snak med Troels’ gamle arbejdsgiver på Exo9. Og med en af hans forhenværende kolleger, som også besøgte ham og Gustav en gang imellem.” 
“Mmm…” Det lyder som om hun tager notater.
“Han hedder Azad Khoury,” fortsætter Anne-Maj.
“Hvordan staver du det?”

Hjemme hos Anne-Majs’ datter, svigersøn og barnebarn, har de travlt. Jonas er ved at renovere huset, men Iben synes det går alt for langsomt. Hun er gravid og nedlagt med bækkenløsning, så hun er desværre ikke til så meget hjælp. Anne-Maj kommer hver aften og laver aftensmad til familien, og det ender med at hun tager Didi med hjem, så hun kan bo lidt hos mormor. Det er måske også lidt fordi Didi har fået en hund, som Iben og Jonas ikke helt kan tage sig af – og som de ville ønske at Didi kunne have ventet med – så kan hunden gå sammen med Mortensen d. tredje, og lære lidt af ham, og så skal den heller ikke være så meget alene hjemme. Fru Mortensen får dog mere travlt end hun lige regnede med. Med to hunde med i bilen, når hun skal ud og undersøge sagerne, en familie at lave mad til, og en teenager i huset. Som, bevares, rigtig gerne hjælper sin mormor med at være detektiv, der er en rigtig lille opdager gemt i hende.

“Anne-Maj er mere end almindeligt irriteret, da hun kører hjem fra det frustrerende møde på politistationen. Her viser hun pænt og ordentligt samfundssind ved tålmodigt at fodre efterforskerne med både fysiske beviser og sine egne utroligt intelligente teorier – og så følger de bare deres egen næse uden at inddrage hende.”

Der er (igen)  5 krummehjerter ud af 5 til Anne-Maj Mortensen og især Didi denne gang ❤️❤️❤️❤️❤️

Magen til snu trettenårig skal man lede længe efter. Jeg har ved hver bog om de herlige mennesker været opslugt, og ikke kunne lægge bogen fra mig igen, før jeg er færdig. Og det er naturligvis også tilfældet denne gang. Der sker altid lige et lille krumspring som fru. Mortensen lige kan finde noget på. Herlig familie, der denne gang også venter familieforøgelse. Fru Mortensen og Didi er kommet for at blive 😉 Tak.

Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.