Nattens Udyr // Boganmeldelse // Michael Katz Krefeld

Den Tavse Enke // Boganmeldelse // Sara Blædel

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Den tavse enke

Forfatter: Sara Blædel

Forlag: Politikens Forlag

Serie: Louise Rick – nr. 11

Genre: Krimi

Udgivet: 6. november 2020

Antal sider: 393

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget

 Den tavse enke, Sara Blædel, Politikens Forlag, Den tavse enke af Sara Blædel, Louise Rick, en Louise Rick krimi, krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten:

Louise Rick er efter en længere orlov tilbage på arbejde som leder af politiets nyoprettede rejseenhed, P13, da Fyns Politi tilkalder assistance. En kvindelig kroejer på Tåsinge er blevet dræbt, og politiet  er på bar bund. En grundig gennemsøgning af kroens førstesal, hvor den dræbte boede, afslører en uventet detalje, som kaster politiets efterforskning i en helt uventet retning. 
Meget mod sin vilje er Louise nødt til at kontakte Eik Nordstrøm fra Eftersøgningsafdelingen i København. De to har ikke set hinanden, siden de skiltes på en strand i Thailand, hvor deres forhold sluttede. 
For første gang nogensinde virker Camilla Lind ikke særlig interesseret i drabssagen, da Louise ringer for at spørge hende til råds. Til gengæld vækkes Camillas interesse af en sag om en ung fyr, der døde på Tåsinge et halvt år tidligere. Gennem sin journalistiske tilgang til den historie kommer hun i besiddelse af oplysninger, som Louise ikke ved noget om, og som har store omkostninger for de involverede personer. 
Louise og Camilla bliver begge dybt engagerede i sagen, og da de til sidst står i en svær og sårbar situation, finder de ud af, hvor godt det er at gøre tingene sammen. 

*****************************

Så var Louise Rick tilbage. Den 11. bog, og man når lige at tænke, om hende der Rick, snart kan holde til mere, kan hun da blive blandet ind i mere end hun allerede er?

“Jeg kender ikke ét eneste af navnene på den her liste,” rasede Louise Rick og smed papiret hen over bordet til Søren Velin. “Vi har talt om den her nye rejseenhed i halvanden måned. Vi har planlagt, talt op ad stolper og ned af vægge. Vi har været enige. Men hvad fanden hjælper det med al den forberedelse, når du alligevel bare skraber nogle rester sammen fra de forskellige politikredse og kalder dem mit nye hold?” 

Denne gang som leder af en helt ny rejseenhed – P13. For Louise er det hendes drømmejob, og en erstatning for det gamle Rejsehold. Det bliver dog en anderledes start, da hun føler hun får alle de politifolk, som ingen andre lige har brug for – det var ikke det hun lige havde regnet med, og derfor er hun allerede en smule fornærmet inden hun møder dem. Heldigvis viser det sig hurtigt, at de ikke er helt så forfærdelige som hun først frygter.

“Louise blev mere og mere begejstret for Lisa Lindén, som trods sine unoder med at knalde røret på, når hun havde fået sagt, hvad hun ville, tænkte selvstændigt og rykkede.”

Hun bliver kastet hovedkuls ud i jobbet på Tåsinge, hvor en kvindelig kroejer findes dræbt i køkkenet. 1/2 år tidligere er hendes mand død, og umiddelbart er hun elsket og holdt af, af alle.

Da politiet dukker op og får gennemsøgt kroen, står det pludselig klart, at ikke alt er som det burde, for det ser umiddelbart ud til at der har boet et barn på et lille værelse i den private del af kroen. Men hvor er barnet? Og hvis er det? For parret havde ikke selv fået børn.

Derfor bliver Louise nødt til at kontakte Eik fra Eftersøgningsafdelingen. Det huer hende ikke rigtigt, for de to er slet ikke på talefod, efter Louise afbrød deres fælles ferie i Thailand, fordi Eik pludselig trak sit frieri tilbage.

“Louise trak brevpapiret ud og lagde kuverten fra sig på sofabordet, mens hun fornemmede en anspændt trækning i sit ansigt. Hun forsøgte at slappe af,  fremstå neutral og ikke lade sig påvirke af det, hun skulle til at fortælle. Alligevel flyttede hun sig lidt frem i lænestolen og så med det samme, at Helene reagerede på hendes usikkerhed.” 

Desværre er hendes hjerte en hel del i København, da der sker noget uforudsigeligt, så selvom hun ikke kan være til stede fysisk, ville hun ønske hun kunne. Men hun imponeres i den grad over Jonas, der tager førertrøjen på, og viser at han er ret så selvstændig. Det viser os også en meget sårbar Louise Rick, og jeg håber hun får vendt skuden til vi (forhåbentlig?) møder hende i bog nr. 12 😉 Så hun igen kan være den bad-ass cop som vi kender hende. Og jeg glæder mig også til at blive genforenet med Louise’s nye hold.

“Louise lod sig omfavne og indsnusede lugten af græs, træ og skov i hans fleecetrøje. Hun havde nettop rettet sig op for at træde et skridt tilbage, da hun fik øjenkontakt med Eik. Han var kommet rundt om hjørnet fra gavlen og stod nu bag Jack.” 

Camilla har trukket stikket. Hun har fået Frederik hjem “fast” fra England, og Markus har, synes hun, lidt for ofte har for mange gæster 😉 Hun har brug for et pusterum, og er derfor taget hjem til sin far for at lade op og spille yatzy. Det betyder at hun på ingen måde har fulgt med i noget som helst, og faktisk ikke rigtigt har lyst til at hjælpe sin veninde. Men pludselig øjner hun alligevel en historie, der kan sætte fut under hende.

“Et øjeblik lukkede hun øjnene og blev klar over, hvor meget hun ønskede, at hendes første efterforskning i den nye afdeling ville blive en succes. En opklaring, hun ville være stolt af og glæde sig over at fortælle om. Noget, andre ville bemærke. Og noget, politicheferne ville skrive sig bag øret, men faktum var, at hun ikke havde styr på en skid, og slet ikke nu, hvor Eik var kommet til. Hun bandede over sig selv, forsøgte at tage sig sammen og skulle lige til at gå i gang med en længere tirade om, hvor uduelig hun var, da hun hørte Eiks stemme udenfor og lidt efter hans faste fodtrin over gulvet”

Det er dog ikke kun mordet på enken fra kroen, der pryder siderne i bogen. Flere hemmeligheder og sandheder kommer på bordet, og der er mange tråde at følge op på. Det bliver dog aldrig uholdbart, og jeg synes der er en rød tråd hele vejen igennem. Jeg er vild med Camilla og Louise’s måde at kommunikere på, der viser at de kender hinanden ud og ind, også selvom der kan gå tid imellem de rigtigt får talt sammen. Der er et godt flow igennem bogen, og hemmelighederne og mysterierne bliver bare ved med at blive tryllet frem.

Man når hele følelsesregisteret igennem denne gang, både på godt og ondt, så måske skal du ikke løbe for langt væk fra kleenex.

Fantastisk velskrevet krimi fra Sara Blædel. Jeg synes lige jeg skulle igang, før jeg rigtigt var med, men så var der også fart over feltet. Der er et kæmpe persongalleri denne gang, og jeg havde til tider lidt svært ved at huske dem fra hinanden. Men det gør på ingen måde bogen dårligere for mig, de er alle en vigtig brik i spillet.

Der er 5 Krummelurerhjerter ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af 5, til Sara Blædel for Den tavse enke. Super velskrevet, spændende og med et tema der altid bør være fuld fokus på. Den tavse enke, Sara Blædel, Politikens Forlag, Den tavse enke af Sara Blædel, Louise Rick, en Louise Rick krimi, krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Og så fik vi jo lige det sejeste merch med i vores bloggerpakke. Jeg er vild med når forlagene gør noget særligt ud af en ny bog, men jeg skal dog lige, for god ordens skyld, nævne 😉 at det ingen som helst påvirkning har på min anmeldelse, eller holdning og mening til bogen.  Den tavse enke, Sara Blædel, Politikens Forlag, Den tavse enke af Sara Blædel, Louise Rick, en Louise Rick krimi, krimi, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nattens Udyr // Boganmeldelse // Michael Katz Krefeld