Boganmeldelse // VIP-serie // Kristen Callihan

De usynlige // Boganmeldelse // Lone Theils

Boganmeldelse

Reklame

Titel: De usynlige

Forfatter: Lone Theils

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Serie: Nora Sand

Genre: Krimi (og en lille smule kærlighed)

Udgivet: 5. februar 2020

Antal sider: 294

Læst som: Papirbog – modtaget af forlaget

Lone Theils, Nora Sand, De usynlige, Lindhardt og Ringhof, En Nora Sand krimi, krimi, Nora og Andreas, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Fra bagsideteksten: 

Under en ferie i Danmark bliver Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder. Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt. 

***********************************

5. bog om Nora Sand, den nysgerrige journalist, der formår at finde ledetråde overalt, og hvor ingen andre tilsyneladende overvejer at lede 😉 Fræk som en slagterhund får hun oplysninger ud af folk, og bevæger sig ind på områder, som ingen andre ville turde tænke på. Hun lykkes som regel, og hun stikker ikke halen mellem benene eller siger nej til en udfordring. Det er bedre at få høvl bagefter, end at få et nej i første omgang. Nye læsere KAN starte her, for man får henad vejen en smule kendskab til Nora. Men man vil mangle en del om hvad hun tidligere har været udsat for, hendes forhold til Andreas, til hendes makker, og andre ting, som jeg ikke ville have været foruden.

Nora er på ferie i Danmark hos sin veninde. De er i sommerhuset og nyder de lange lyse dage, det dejlige badevand og hygge under træernes kroner. Hun forsøger at slappe af og virkelig holde ferie – selvom vi alle godt ved, at det ikke lige er Nora’s letteste opgave. Naboen er den kendte jurist Victoria Melville-Henley, og hun er kort forbi for at spørge om de har netforbindelse så hun kan sende noget afsted senere. Hun er interessant for Nora, og hun forsøger – igen – at få et interview sat i stand, og hun ender med at sige måske, så Nora glæder sig til hun er retur.

Sagen er bare den, at da hun næste gang ser hende, er hun på vej på hospitalet. Nora er overbevist om, at det er pga. den sag hun arbejdede med, og nu tager tingene fart, for Nora vil hurtigst muligt tilbage til London og undersøge, skrive og spekulere. Det er nemlig ikke den første person der har arbejdet med disse sager, der er kommet ud for noget.

“Der er tre hovedspor i undersøgelserne, og de er alle tre viklet grundigt ind i hinanden. For det første er der børnene, der blev misbrugt af den katolske kirke. Så er der sagerne om de børn, der var i myndighedernes varetægt. Tvangsfjernede børn og børn på børnehjem. Også de mange steder systematisk misbrugt af personalet. Og så er der endelig sagerne om decideret prostitution af børnene. Altså andre mennesker, der skaffede sig adgang til disse sårbare børn via mellemmænd.”

Lone Theils bøger om Nora Sand, tager altid afsæt i virkelige begivenheder, og det er også tilfældet i De usynlige. Nemlig fra en sag fra 2014, hvor den britiske indenrigsminister nedsatte en kommision, hvis opgave det var at komme til bunds i en række tilfælde af seksuelt misbrug af børn i halvfjerdserne og firserne. Gerningsmændene tilhørte angiveligt politikere, militærfolk og andre med magt.

Historien om de to brødre Mark og Oscar er så vanvittigt, nederdrægtigt og forfærdeligt, at det er svært at sætte ord på det. Og Lone Theils formår at skrive det så det løber en koldt ned af ryggen, og man sidder med hjertet oppe i halsen, med tanken på hvad der skete.

Nora møder Mark i London. Da de endelig mødes og taler, finder hun ud af at Mark er født i Danmark. Han og hans storebror Oscar boede på børnehjem, men ender med at blive adopteret af et dansk par fra København, da Mark er omkring 9 år. Den historie Mark fortæller til Nora vil knække selv de stærkeste sjæle. Og så begynder Nora sit detektivarbejde, for at se om historien holder vand.

“Efter at have sovet alt for lidt om natten faldt Nora i søvn, nærmest inden flyet havde lettet. Men det var en overfladisk og urolig  søvn, forstyrret af frygten for, at nogen ville finde ud af, at hun havde filmen på sig og konfiskere den i paskontrollen. Hun vidste godt selv, at hun var på nippet til at overtage den paranoia, der havde plaget Mark i mange år. Mistænksomheden mod de mennesker, man burde kunne stole på. Fornemmelsen af, at der var et lag i samfundet, der flød over alle andre og ikke stod til ansvar for nogen.”

Med en “bihistorie” om gode gamle Andreas, som er Nora’s soulmate. Politimanden hun ikke kan stoppe med at elske, selvom han bor sammen med en anden kvinde, som han har et barn med. Bliver det nogensinde de to? Og hvad sker der med Birgitte? Og Viola?

Nora’s trang til lækker mad med kvalitetsprodukter, og hendes kærlighed til boksning, får mig hen på tanker om, om der er lidt Lone Theils i Nora Sand?

Og et lille gensyn med en … ven? Noras værste mareridt!

“Hun følte sig som en dykker, der er ved at løbe tør for ilt og pludselig får øje på en cirklende hammerhaj ud af den ene øjenkrog. “Ja. Hans cellekammerat gennem de to år er din gamle ven, Bill Hix.””

Jeg skulle lige igang – men så læste jeg også resten på en aften. Kunne slet ikke stoppe igen, og måtte bare videre. Lone skriver levende og nærvært. Hun er omkring mange ting fra start til slut, og jeg er specielt glad for at vi har historien om Andreas med også. Så den kører i princippet i 2 parallelle spor – Nora og Andreas, og Nora og hendes arbejde.

OMG – var helt seriøst de ord der væltede ud af min mund da jeg læste de sidste sider. Sikke en drejning det hele tog, og jeg havde ikke set det komme. Det var lidt som et godstog der bare strøg forbi, mens man gik ved siden af de der gamle nedlagte togskinner med høretelefoner i!

Der er 5 hjerter ud af 5 ❤❤❤❤❤ til De usynlige. Jeg er faktisk helt mundlam. Sikke en historie. Trist og sørgelig, men med alle ender der når sammen.Lone Theils, Nora Sand, De usynlige, Lindhardt og Ringhof, En Nora Sand krimi, krimi, Nora og Andreas, krummeskrummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, anbefaling, anmeldereksemplar, Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og har ingen økonomisk interesse i bloggen. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boganmeldelse // VIP-serie // Kristen Callihan