Natrium Chlorid // Boganmeldelse // Jussi Adler-Olsen

Boganmeldelse

Reklame

Titel: Natrium Chlorid

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Forlag: Politikens Forlag

Serie: 9. del af Afdeling Q

Genre: Krimi

Udgivet: 4. november 2021

Antal sider: 461

Læst som: Bog, modtaget af forlaget.Fra bagsideteksten:

Da et hjerteskærende selvmord bringer en gammel, næsten glemt sag for dagens lys, afsløres et bizart og symbolmættet mønster af dødsfald, der gennem tiden er blevet udlagt som ulykker eller selvmord. 

Og mens coronaen raser i verden, vokser et makabert fletværk af sager imellem hænderne på Carl og resten af Afdeling Q. 

Rose, Assad, Gordon og Carl kæmper på liv og død for at forstå sammenhængen, inden det er for sent. Og holdets sædvanlige galgenhumoristiske sammenhold sættes på hård prøve, da de forsøger at stoppe en afsindig og hensynsløs drabsmand i at fuldende den syge plan, der vil koste livet for endnu et udvalgt menneske. Imens glider en helt anden sag fra fortiden stille og umærkeligt tættere på Carl, som en kvælerslange, der endelig har fået færten af sit bytte. 

*********************************

Så var han tilbage. Den gode Jussi Adler-Olsen. Som jeg har nævnt et par gange, så var jeg ikke den allerstørste fan af Offer 2117, som var 8. del i Afdeling Q. Ikke fordi bogen på nogen måde var dårlig – jeg er bare virkelig ikke til for meget krig… Og det var lidt for hårdt at høre om Assads historie, selvom jeg havde glædet mig rigtig meget. Men nu. NU venner, er jeg tilbage i folden hos Jussi. Dét her – det er bare godt! Og du gider godt læse den.

Niende bind i serien, og dermed er der kun en enkelt tilbage. Jussi Adler-Olsen har nemlig helt fra start sagt, at der kom 10 bind, og han ved præcis hvordan den 10. ender. Vi har været tæt på de vigtigste hovedpersoner, og har fået både Rose, Gordon, Assad og Carl’s historier.

Jeg har jo været lidt længe undervejs denne gang – både mht. læsning men ikke mindst en anmeldelse – og det er kun min fejl, for bogen gled bare derudaf, og siderne vendte nærmest sig selv. Men med en hundehvalp, der skal ud at tisse min. hver 2. time om dagen, så når jeg simpelthen ingen verdens ting lige for tiden. Og når han sover, så sover jeg også. Men sådan bliver det jo heldigvis ikke ved med at være, så jeg regner bestemt med, at jeg er tilbage i læse og anmeldelsesland, når der er gået lidt tid.Med Assads finurlige og hyggelige kamelvitser. Rose der bare indimellem er lidt til den negative side (Det er vist at sige det pænt – men I kender hende jo også 😉 ) , hendes spydigheder og velkendte sarkasme. Gordon, der er et stille gemyt, men her viser lidt andre sider af sig selv. Og Carl. Carl Mørck, ham har jeg godt nok savnet. Med sine cigaretter, som han jo på ingen måde må ryge inde på gården – ud af vinduet pulser han, lige indtil (og ja – lad os bare være ærlige – også efter at) han bliver opdaget af Rose.

Og Afdeling Q er kommet i nye rammer – de er simpelthen avanceret op i rækkerne, og befinder sig ikke længere nede i kælderen. Det betyder desværre også, at andre kan dufte Assads kradsbørstige kaffe, og hans retter der simrer på kogepladen. Det betyder også, at de ikke bare kan sidde og råbe ad og til hinanden som de plejer. Der er lidt flere ører der lytter nu. Men indimellem sker det alligevel, når en af dem har fundet noget vigtigt.

“”Jamen det er da også virkelig en helt fantastisk opgave at få tildelt, mange tusind tak for det, Carl Mørck fra Vendsyssel. Og nu, hvor jeg tænker over det, så ligger der faktisk også en ordentlig bunke salt ude i Ganløse på min fætters gårdsplads. Skal han så arresteres?” Carl løftede øjenbrynene. Var mokken i det humør, så var det bare med at sætte hælen hårdt i. “Tak for spydigheden, Salome. Tænk lige på, hvad Marcus har gjort for dig, Rose? Han har fået dig tilbage på jobbet, tilbage i nogenlunde samme form og statur, som du havde for fem år siden, tilbage til en bedre stilling, og hvad det så end har ført med sig. Så synes du ikke, Marcus har fortjent, at du gør alt, hvad der står i din magt, for at få den sag ud af hans liv.”  Hun sukkede. “Du var godt nok sjovere, dengang du kun var et gammelt røvhul, og ikke et helligt, gammelt og surt røvhul. Men ja, hvis du vil pine mig med at læse gamle sager igennem, mens Assad løser dem, der ligger på vores borde, så skal jeg nok.” Hun drejede om på hælen, før han kunne give igen. Pisseirriterende. Han vendte sig mod Gordon, der så ud, som om han nu skulle til at overtage skideballen. “Og DU, Gordon,” sagde han med et eftertryk, der gibbede i fyren. “Du skal hjælpe mig.” Hans skuldre faldt ned.”

Der er en del karakterer med i bogen denne gang. Vi møder en flok, der går under andre navne, og som jeg egentlig ikke vil skrive en masse om, det må I selv læse 😉 Men de er vigtige brikker i det store billede, og med hele vejen igennem bogen. Og selvom persongalleriet er stort, er det ikke svært at følge med i, da hvert eneste kapitel, fortæller hvem det nu handler om.

“Assad raspede sig i skægget, der var poppet en halv centimeter ud, siden de så hinanden for tyve minutter siden.” Det er sætninger som disse, der gør at man sidder og gnækker lidt for sig selv, imens man læser 😉 Og de er helt karakteristiske i Afdeling Q bøgerne.

Vi hører selvfølgelig også lidt til Mona, og hendes og Carl’s lille datter Lucia. Men da noget af efterforskningen foregår lidt tys-tys, er det ikke så meget, som jeg havde håbet på. Men Mona har heldigvis fuld forståelse for Carls arbejde, og bakker ham op. Også da en ældre sag dukker op på loftet, og bringer en gammel kollega og en glemt kuffert i spil.

“Og hvis det ikke fører til noget, og det er måske stadig det, du tror, Carl, så har vi da i det mindste hygget os med lidt verdenshistorie,” sagde Rose. Var der en skole her i livet udelukkende beregnet til at raffinere spydigheder og sarkasme, så havde Rose da gennemgået samtlige klassetrin mindst én gang.”

Hardy er i Schweiz med Morten, Mika og et budget der er lidt for stramt. Han er der for at se om de kan hjælpe ham lidt videre – f.eks. ved at gå. Og han gør helt sikkert fremskridt, men måske hjælper det ikke nok, hvis midlerne ikke er der. Carl ringer til ham indimellem, for at få hjælp til den kattepine han selv står i, men også om de gamle sager, som han har været med til at efterforske. Men også denne gang, synes jeg vi hører for lidt til ham. Jeg kan dælme godt lide Hardy, og jeg mangler lidt hans humor, men sarkasmen dén har han stadig.

“Det var to kyniske og magtfulde mennesker, der aldrig ville sky nogen midler for at få deres forehavender ført ud i livet, så hvem skulle komme før hvem, kunne man tænke? Det var et svært valg. Den ene havde efterhånden ligget i venteposition i nogle år, hvor den anden først i de sidste par måneder var dukket op på lystavlen. Tager man så ikke bare den, der gør mest skade? Eller tager man den, hvis liv er enklest at afslutte, der, hvor risikoen for opdagelse er mindst? Det var hver eneste gang sådan et dilemma, man måtte tage sindssygt alvorligt”

Historien foregår midt i corona. Og det er egentlig lidt sjovt at læse, hvordan det hele var i starten. For nok har man jo ikke glemt hvor hårdt, frustrerende og irriterende det hele var, men det er alligevel lidt en reminder på, at vi er nået et godt stykke vej. Men også i Afdeling Q, og på Gården generelt, bliver folk sendt hjem. Og det er en kende besværligt at arbejde hjemmefra, når man også skal ud og interviewe folk. (Men sådan ÉR det jo også i virkeligheden.)

“Assad så stadig slidt ud, men smilerynkerne begyndte at finde på plads. “Se lige der, Carl, vi har fundet sømmet i høet.” 

Alt er ikke helt på plads i Assads familie. De får stadig skrivelser, og skemaer de skal skrive under på, og Marwa og de voksne døtre går lige meget i panik hver gang. Heldigvis har Markus lovet, at han nok skal hjælpe familien. Assad er en meget betroet medarbejder, og hans familiehistorie er kendt af enhver, der har fulgt med i pressen. Og Marwa kommer med en meget vigtig brik til det store puslespil.

Og så er der det med titlen – Natrium Chlorid. Salt – men ikke salt som det bør bruges. Vi har alle brug for salt, men i for store mængder bliver det farligt at indtage. Og her starter det hele med et selvmord, der måske alligevel ikke helt er selvmord – og hvad sker der for den bunke salt der findes samtidigt? Gamle sager der for længst er opklaret, og som har været hændelige uheld eller ulykker, skal måske kigges lidt efter i sømmene. Og så er der noget med datoer… Og lyn fra en klar himmel.

Der er 5 krummehjerter ud af 5 ❤️❤️❤️❤️❤️ til Natrium Chlorid. Kan man sige man glæder sig og ikke glæder sig til sidste bind? Glæder mig til at læse, selvfølgelig – men hader lidt, at det er sidste bind, for det er altid lidt som at komme hjem, når man har fulgt en stribe gode makkere igennem så lang tid. Men TAK for denne Jussi – Skøn skøn læsning. 

Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om, at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg har ingen indtjening i forbindelse med bloggen.