Heart Bones // Colleen Hoover // boganmeldelse

En helt anden historie // Stefan Ahnhem // Boganmeldelse

Boganmeldelse

Reklame

Titel: En helt anden historie

Forfatter: Stefan Ahnhem

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Serie: Ingen, men der er nævnt personer fra Fabian Risk serien

Genre: Krimi

Udgivet: 28. februar 2023

Antal sider: 280

Læst som: Hard back. Modtaget af forlaget.

Stefan Ahnhem, En helt anden historie, Fabian Risk, Malin Rehnberg, krimi, Lindhardt og Ringhof, L&R, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,Fra bagsideteksten:

En kendt livsstilsblogger bliver fundet myrdet i en suite på et af Stockholms luksushoteller. Er det en kynisk iscenesat henrettelse eller resultatet af en erotisk leg, der er gået for vidt?
Sagen havner på Malin Rehnbergs bord, og hun er nødt til at tage kampen med sin nye chef, der ønsker, at Rigskriminalpolitiet hellere skal fokusere på en vigtig sag om trafficking. Samtidig har Malin store ægteskabelige problemer, som hun må tackle sideløbende med den komplicerede sag.
Da der bliver begået endnu et mord, er alt oppe at vende. Umiddelbart er der ikke en forbindelse mellem ofrene, men måske kan det nye dødsfald være en brik i en større sag. Og hvem er den ukendte stalker, der bliver ved med at dukke op i efterforskningen, og hvad vil han? 

**********************************

Vi er jo (desværre) færdige med den gode Fabian Risk. Dette er en en enkeltstående bog, en parallelhistorie til Det sidste søm, og udspiller sig faktisk i Risk-universet – men uden Risk. Denne bog handler til gengæld om Malin Rehnberg, som vi mødte i Den niende grav. OG, så er vi også lige et smut forbi Jan Hesk… hvis I kan huske ham? Og selvfølgelig bliver Fabian også nævnt i ny og næ.

I En helt anden historie følger vi Malin, der har lidt problemer på hjemmefronten. Fktisk så mange problemer at Anders vælger at flytte i gæsteværelset i kælderen, for at få en lille tænkepause. Malin ved godt at hun arbejder meget, og ofte prioriterer arbejdet frem for familien, men hun kan ikke undvære dem, og frygter at hun har ødelagt det de havde.

“Det, som efterfølgende skete, ville hun for altid huske som en begivenhedskæde, der fortabte sig i kaotisk uvished. Som om informationen var kommet alt for hurtigt til, at hendes hjerne kunne nå at bearbejde den. Det eneste, der var tilbage, var nogle sporadiske stillbilleder, som hun bagefter forsøgte at sammensætte til et nogenlunde logisk forløb.” 

Der bliver begået nogle frygtelige drab, som ingen har lyst til at se på. Morderen er virkelig gået til yderligheder. Samtidigt bliver Malin forfulgt i skoven og da hun er til boksetræning. Først ved hun ikke om hun bare ser syner, men hun synes det sker flere gange, og begynder at passe lidt på sig selv.

“Mens hun gik ind i værelset, tog hun mobiltelefonen frem, fandt nummeret til Aronsson og ringede ham op. Meget kunne man sige om hendes nye chef, men desværre ikke så meget positivt. Sandheden var, at hun overhovedet ikke kunne fordrage manden, og uanset hvor meget hun forsøgte, blev hun i dårligt humør, så snart hun kom til at tænke på ham. ” 

En ting jeg tænker over et par gange undervejs er, hvorfor Malin ikke ringer efter forstærkning. Altså, jeg ved godt hun er badass, men alligevel…

“Hun kunne høre Aronsson udstøde et træt suk i den anden ende.
“Betyder det, at du så er der nu i stedet for?”
“Noget i den stil, ja. Men jeg ringer ikke, fordi du skal lave bølgen og sende mig blomster som tak for hjælpen.” 

“Ikke det? Men det var da heldigt, at vi kunne få det på plads. Og nu vil du have, at jeg skal spørge dig, hvorfor du ringer. Men…” 
“Fordi det her ikke bare er et almindeligt dødsfald,” afbrød hun. “Og hvis jeg var dig, ville jeg, uanset om du nu er iført morgenkåbe, pyjamas eller kun en læder-strp-on med nitter, sørge for at få hele maskineriet herover i en slem fart.” 

Der er stalking, barske mord, internettrolls, frustration, og noget der er langt værre, at finde i bogen, dog bliver det hele krydret med fed humor, og masser af intriger. Og jeg vil anbefale den på det varmeste til alle der kan lide en velskrevet krimi.

“For hendes vedkommende var der stadig ikke noget værre end at blive vækket af et ondsindet alarmsignal, og med ren og skær viljestyrke trodse alle kroppens instinkter og stå ud af sengen. Det var måske ikke på Guantána-niveau, men det burde absolut kunne klassificeres som tortur, og havde hun haft mulighed for at købe en ekstra time hver morgen, havde hun ikke tøvet med at prioritere det i sit budget.”

Jeg var bundet til sofaen fra start til slut. Der er cliffhangers ved slutningen af hvert eneste kapitel, så man bliver nødt til at læse lidt videre. 5 hjerter ud af 5 ♥♥♥♥♥ til Stefan, for endnu en fremragende krimi. Stefan Ahnhem, En helt anden historie, Fabian Risk, Malin Rehnberg, krimi, Lindhardt og Ringhof, L&R, krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, krummeskrummelurer.dk, boganmeldelse, boganmeldelser på nettet, bøger på Instagram, bøger jeg læser, bøger jeg anbefaler, Christina Rand, anbefaling, Boganbefaling, Reklame, anmeldereksemplar,


Bogen er modtaget mhp. anmeldelse. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Heart Bones // Colleen Hoover // boganmeldelse