Browsing Tag

Elle Kennedy

BOGANMELDELSER

Løgnenes Palads // Boganmeldelse // Erin Watt

21. januar 2018
Løgnenes Palads, Flamingo, Flamingo books, Krummeskrummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Erin Watt, Papirprinsessen, Askeprinsen, The Royals

Reklame


Titel: Løgnenes Palads

Forfatter: Erin Watt

Genre: Kærlighed

Serie: Royals – nr. 3. Forudgået af  Papirprinsessen og Askeprinsen

Forlag: Flamingo

Udgivet: 4. December 2017

Antal sider: 320

Læst som:  Papirbog modtaget fra Flamingobooks.dk 


Erin Watt, Flamingo Books, Flamingo, Bøger der forfører, The Royals, Papirprinsessen, Akeprinsen, Løgnenes Palads, Krummeskrummelurer, Boganmeldelse, Anmeldereksemplar

I 3. bog om Royals, sker der virkelig mange ting, så det gælder om at holde tungen lige i munden. En gammel ven dukker op. En anden er lige død. Nogen bliver mistænkt for et mord!

Der er så mange hemmeligheder i Royal Palæet, at det ikke er helt til at finde hoved og hale i. En ven fra fortiden, vil splitte Reed og Ella ad, og gør alt for at gøre livet surt for dem begge to.

“Kameraerne på trappen viser ikke noget. Og det tredje sæt er i vareelevatoren, som personalet, flyttefolk og leverandører bruger. De var taget ned til serviceeftersyn den aften, så der er ikke noget at hente der.”

Reed bliver anklaget for et mord, som ingen i familien tror han har begået – da slet ikke Ella. Men kan hun nu være helt sikker?

Ella graver i fortiden, og der kommer en del flere hemmeligheder frem, end hun lige først havde antaget.Løgnenes Palads, Flamingo, Flamingo books, Krummeskrummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Erin Watt, Papirprinsessen, Askeprinsen, The RoyalsJeg synes det er vigtigt for handlingen at have læst de 2 første bøger i serien. Når det er sagt, tror jeg at jeg ville foretrække at der kun var 2 bøger i alt, og at de 2 første måske havde været en anelse længere i stedet for. Efter min mening bliver der lidt for meget her i 3. bog, og den kunne sagtens kortes ned. Jeg fandt på virkelig mange overspringshandlinger igennem bogen, og jeg tog langt mere end 14 dage om at læse den.. Og det plejer ikke at ligne mig. Men når vi når lidt henad mod slutningen synes jeg at der sker noget igen, og så bliver den spændende.

Bag navnet Erin Watt står Elle Kennedy og Jen Frederick, der begge har skrevet en lang række romaner, YA og erotiske bøger. Elle Kennedy har bl.a. skrevet Off Campus serien, som I ved jeg elsker. Jeg synes sproget er let og nemt i Royal-bøgerne, jeg ender bare med at kede mig en lille smule… Undskyld..

Jeg giver bogen 3 ud af 5 hjerter. Simpelthen fordi jeg ikke var nok fanget af den. De andre har jo fået 5 hjerter, men her må jeg altså melde pas. Men læs den, hvis du har været vild med de andre.Løgnenes Palads, Flamingo, Flamingo books, Krummeskrummelurer, Anmeldelse, Boganmeldelse, Erin Watt, Papirprinsessen, Askeprinsen, The Royals


Bogen er modtaget til anmeldelse. Jeg bliver ikke bedt om at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på at blogge. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg synes passer ind i bloggens tema. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

BOGANMELDELSER

Boganmeldelse // Kamp til stregen // Elle Kennedy

12. marts 2017

Boganmeldelse


Titel: Kamp til stregen

Forfatter: Elle Kennedy

Genre: Kærlighed / venskab / erotik

Serie: Off-Campus – nr. 4. 

Forlag: Flamingo Books

Udgivet: 15. marts 2017

Antal sider: 578 sider på Iphone . 350 i bogform.

Læst som: E-bog på min Iphone for Flamingo Books.


Kamp til Stregen, er 4. selvstændige bind i Off Campus-serien fra Elle Kennedy. De første 3 hedder Aftalt Spil, Lagt på Is og Dømt Ude. Se min samlede anmeldelse af de første 3 bøger her. Jeg kommer til at lave en ny samlet anmeldelse af dem alle 4, så det er nemt at se anmeldelsen af dem alle sammen.3


Virkelig fedt, at det nærmest er en “parallel verden”, hvor man er med tilbage i de andre bøger. At man hører om noget der skete i den foregående bog. Her i bogen hører vi f.eks. om den aften, hvor Allie “kom til” at slå Dean i gulvet med en brevpresser. Det er så herligt, at man følger alle vennerne. Dem vi hører om i de andre bøger er stadig med i denne.1

I denne bog, følger vi Sabrina og Tucker. Sabrina har vi også hørt lidt om i de andre bøger. Men som lidt en “kold” pige, der bare forbruger drengene. Tucker er en af gutterne, der bor i kollektivet sammen med Dean, Logan og Garrett.

Sabrina har høje ambitioner. Hun skal være færdig med college, og direkte ind på jurastudiet. Hun bor sammen med sin bedstemor og stedfar. Hendes mor forlod hende da hun var barn, og siden da har hun måttet høre på stedfarens ulidelige kommentarer. Men hun har ikke råd til at flytte. Hun må bare blive hvor hun er, for at spare alle sine penge sammen. Hun har 2 jobs udover skolen, så hun har nok at se til. Der er ikke tid til en kæreste, og hendes 2 veninder Carin og Hope, ser hun heller ikke så meget som hun gerne vil. Fokus – det er vejen frem.

Men en enkelt gang med Tucker? Det kan hun vidst godt klare. Mere lækker end ham, bliver man nærmest ikke, og det ville være en forbrydelse, ikke lige at tage en enkelt omgang. Så kan hun glemme ham igen, og komme videre. Men så nemt skal det ikke være. For Tucker vil ikke nøjes med en enkelt gang. Han sætter en jagt ind på Sabrina James – han må have mere.

3 måneder efter er de stadig høje på sex og kærlighed. Og Sabrina er gravid ! Hun er så flov over sig selv, for helt ærligt – hun burde vide bedre. Hun er i vildrede, og aner ikke hvad hun skal gøre. Og hun lukker Tucker helt ude af sit hjerte. Hun må træffe beslutningen selv. Tucker lader hende være, for at give plads, men han står bag hende, uanset hvad hun vælger.

Fanget fra side 1. BANG ! Præcis som i de 3 foregående bøger i Off Campus. Og igen en af de bøger, jeg “sparer” på i den sidste 3. del. For jeg har ikke lyst til at den slutter. Hun skriver så fængende, og helt igennem fantastisk, at man føler man er der selv. Man mærker glæden. Kærligheden. Sorgen. Og så er der den hede sex. Den er lige tilpas. Ikke for meget, men alligevel får vi det hele med. Og så hele ideén med at man følger en flok igennem flere bøger, men de har hver deres hovedperson.

Der er naturligvis 5 hjerter fra mig til Elle Kennedy’s Kamp til Stregen. Hun har gjort det igen. Du kan læse første afsnit af Kamp til stregen på Flamingo books hjemmeside – lige her. 

Jeg er lidt trist over, at dette var den sidste bog i Off Campus serien. Jeg er kommet til at holde rigtig meget af de gutter der! Men jeg ved heldigvis, at Flamingo har gang i rigtig mange ting, og at der kommer nye bøger jeg kan forelske mig i. 2


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg tjener ingen penge på at blogge. Det er ren interesse. 

BOGANMELDELSER

Off Campus // Elle Kennedy

19. december 2016

Elle Kennedy, har (indtil nu…) lavet en trio. 3 skønne bøger, som går under navnet Off Campus. De er udgivet hos Flamingo Books, og det er i samarbejde med dem, jeg har lavet dette indlæg. Bøgerne handler om en flok college studerende. Vi følger forskellige hovedpersoner, og er en del af deres hverdag. Deres forelskelse. Deres kampe. Deres sport og fritid. 1 boganmeldelse

Til dette her indlæg, har jeg lavet nogle negle der matcher i farverne til Off Campus serien. Nederst i indlægget (og lige herover ^^), kan du se et andet sæt negle, jeg lavede med flamingoer på.

Lakken er Color By Minta Veronica’s Verdict. Stampet med 2 Sally Hansen lakker – Let’s Snow og Mintage. Stampingpladen er en  Born Pretty plade – nr. L018.anmeldelse negle 1 anmeldelse negle 2 anmeldelse negle 3

Bøgerne hedder Aftalt Spil, Lagt på Is, og Dømt Ude. Det er selvstændige bind, med hver deres hovedperson/er. Men selvom bogen handler om et nyt par, er de forrige med som bipersoner. Og det betyder også, at man som regel har hørt om de nye hovedpersoner i den tidligere bog. Det gør dem lidt velkendte, og man synes allerede man kender dem. Og selvstændige bind – ja, der kan man jo nøjes med at læse dem man har lyst til – enkeltvis. Men det ville være synd. Jeg har læst dem en gang – og har lige genlæst dem alle 3 igen. Jeg kunne ikke lade være.Aftalt Spil

I bog nr. 1, som hedder Aftalt Spil, møder vi Hannah, som er musikstuderende, og får gode karakterer. Hun er også fuld af selvtillid. I hvertfald lige indtil hun møder og forelsker sig i Justin.

Ishockeyholdets holdkaptajn Garret, dumper et fag. Og for at få lov at beholde sin plads på holdet, skal han bestå, og har derfor brug for hjælp til sine lektier. Han finder ud af at Hannah får gode karakterer, og vil gerne have hende til at hjælpe sig. Hannah er svær at overtale, men da Garret opdager at Hannah har et godt øje til Justin, overtaler han hende til at hjælpe sig, mod at han vil hjælpe hende med at indfange Justin. Garret er ikke vant til at have pigevenner, og er da slet ikke vant til, at pigerne har tøj på når de er sammen med ham!!  Så de er begge overrasket over, at de faktisk hygger sig rigtigt godt i hinandens selskab. De kan lide den samme slags film, og de begynder at bruge rigtig eget tid sammen, udover at læse lektier. 2 boganmeldelseI lagt på Is, er vi sammen med den 3. års studerende John, som møder den skønne Grace ved et tilfælde. Han bliver lun på hende, men kan alligevel ikke gennemføre, da hans hjerte tilhører Hannah (fra bog nr. 1). John ved godt at Hannah er sammen med Garret, men han kan ikke lade være med at drømme om hende alligevel.

John spiller Ishockey som Garret, og er igang med det sidste år på college. Han ved, at han næste år skal ind i “familievirksomheden”, så hans bror kan tage ud at rejse med sin kæreste. John formår at f*cke det hele op med Grace, men kæmper en brav kamp for at overbevise hende om, at det skal være de to. Men John synes det er svært, med den tilværelse han skal føre fra næste år. Og der er ikke noget at gøre ved det. Hans far har brug for hjælpen, og hans storebror har været der imens John har været på college.Dømt UDE

Dømt ude, handler om Allie og Dean. Allie har netop slået op med sin kæreste for 4. gang – Men denne gang mener hun det. ! Da hendes veninde tager væk i weekenden, og Allie er bange for at hun ringer Dean op, eller han kommer forbi, får hun lov til at overnatte i venindens kærestes hus. Her bor der 4 college gutter, men de 3 er ude. Hjemme er kun den dameglade Dean – og han skal så forsøge at passe lidt på Allie. Sørge for at hun ikke ringer til Dean f.eks. Dean er rimelig træt af Allie helt fra starten af. Hun kommer nemlig og overrasker ham midt i noget af det han gør bedst.

Jeg synes det har været rigtig skønt at genlæse dem. Bare det at man ved der ligger en bog mere og venter, så snart man er færdig, er helt fantastisk. At man ikke behøver at vente til den næste udkommer 😉

Bøgerne er Young Adult, og jeg er temmelig sikker på, at de slet ikke er skrevet til mig, som er 40 år. Men ved i hvad ? I dont care. jeg synes de er så fantastiske alle 3. Elle Kennedy formår at fange de fleste (tror jeg) og alle 3 bøger er pageturnere, og det er rigtig svært at lægge dem fra sig, når man først er gået i gang.

Hvis du kan lide en god kærlighedshistorie, en romantisk læseoplevelse, og personer fulde af personlighed – så vil jeg stærkt anbefale disse 3 bøger. Og så kan jeg glæde dig med, at 4. bog i serien udkommer til marts. Jeg glæder mig helt vanvittigt til at læse den også. Har du ikke læst nogle af bøgerne endnu ? Så er der her mine varmeste anbefalinger.

Alle 3 bøger får 5 ud af 5 hjerter hos mig. Man smutter lige igennem siderne, og når jeg har det sådan med bøgerne, så får de 5 hos mig <3.

Tak til Flamingo for at lade mig genlæse disse lækre bøger. Jeg har til et tidligere indlæg lavet negle der matcher bøgerne, og sat et par små Flamingoer på. Bare fordi. Og læg så lige mærke til, at lakken hedder Grace <3 De her negle er lavet til Flamingo for en uges tid siden, hvor jeg viste dem på bloggen – se indlægget her.  Her kan du læse lidt mere om mig. Hvor jeg sidder når jeg læser, og når jeg blogger.På bloggen i dag, kan du læse lidt om mig. Hvem der gemmer sig bag neglene, og ikke mindst bøgerne. @flamingobooks spurgte mig om de måtte se hvor jeg læser - og det må de - og I selvfølgelig gerne. Så det handler dagens indlæg om. Med negle der matcher OFF Campus serien med @ellekennedy33 (som jeg genlæser netop nu) og med flamingoer på. Fra mig til Jer. Lakkerne er Grace og Calm fra @picturepolish - flamingoerne er fra eBay. ------------------------------------------ #piCturepOlish #neglelak #nails #Nailfie #nailgram #nailpics #nailblogger #nailpolishblogger #blogger #PolishNSuch #polishBlogger #polishlicious #nailstoinspire #StayPolished #LoveNails #nailpolishnerd #nailsaddict #krummeskrummelurer #Bøger #bog #læser #book #books #reading #Bookstagram #BookOfToday #BookOfTheDay #Instaread #Instabookstagram #Instabook

Bøgerne er sendt til mig fra Flamingo. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

BOGANMELDELSER

Aftalt Spil // Elle Kennedy // Boganmeldelse

8. november 2015

 

BOGANMELDELSE


Jeg har læst Aftalt Spil af Elle Kennedy. Det er første bog i en serie der hedder Off-Campus.

Aftalt spil

Hannah er 3. års musikstuderende, og får generelt gode karakterer. Det opdager Garret, da han dumper et fag, som er nødvendigt for ham at bestå, for at kunne bibeholde hans plads som kaptajn på Ishockeyholdet. Han kæmper en kamp for at få Hannah til at indse, at hun er nødt til – og også har lyst til – at hjælpe ham, så han kan bestå prøven som han skal tage om.

At han vælger Hannah, er udelukkende fordi han ser hendes karakter – han har aldrig lagt mærke til hende før. Men han opdager hurtigt at Hannah har et godt øje til Justin, og det hjælper ham i kampen for at få hende til at være hans privatlærer. Og det er som om, at uanset hvad Garret siger, kan Hannah ikke sige nej til ham.

Hverken Hannah eller Garret, havde regnet med at de ville komme til at synes om at være sammen. At de kan hygge sig – både med lektierne, som Garret hænger godt i, og faktisk får ret godt styr på, – men også med at se film, og bare tale sammen. Det er første gang Garret hygger sig med det modsatte køn, samtidig med, at han har tøj på. !

Garret har lovet Hannah, at de sammen kan gøre Justin interesseret i hende, ved at lade som om de er et par. Og det kommer bag på mange, da de møder op til den planlagte fest.

Herefter følger en masse kærlighed, venskab, glæde, sorg og livet generelt, for de unge studerende, og vi kommer godt ind på livet af Hannah og Garret. Og det er en af de bøger – igen – som man ikke kan lægge fra sig, men vil læse hele tiden, men samtidig har lyst til at spare på, fordi den er så skøn at læse.

Jeg kan rigtig godt lide Elle Kennedy’s måde at skrive på. Det er let at læse, og man keder sig overhovedet ikke på noget tidspunkt. Jeg er også glad for hendes måde at skifte mellem at “være” Hannah, eller Garret. Det gør at man føler man kender dem begge rigtig godt. Og jeg blev usigeligt glad, da jeg efterfølgende kunne læse, at det er en serie 🙂 Det betyder der kommer flere – og dem skal jeg helt sikkert have fat i.

Redigeret : Jeg har netop hørt fra Flamingobooks.dk, at bog nr. 2 er udkommet, og Elle Kennedy skriver på nr. 3. GODT NYT. Nr. 2 hedder Lagt på is.

Det er ikke nogen “dyb” bog, som man lærer en hel masse af. Det er kærlighed og sex ! Ja, hvis du er sippet med det, kan det godt være du ikke skal læse med, men jeg synes på intet tidspunkt, at det bliver hverken vulgært, eller for meget. Det passer bare ind i historien. Og det handler meget mere om venskab og kærlighed.

Igen en bog jeg har læst på min Iphone. Find bogen på Plusbog.dklige her.

5 hjerter ud af 5 fra mig.

Aftalt spil hjerter

E-Bogen er sponsoreret af plusbog.dk