Browsing Tag

Politikens Forlag

BOGANMELDELSER

Transformer // Linda P // Boganmeldelse

6. september 2018
Linda P, Anmeldelse, Anmeldelse Transformer, Transformer Linda P, Politikens Forlag, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer,

Reklame


Titel: Transformer

Forfatter: Linda P.

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 6. september 2018

Antal sider: 224

Læst som: Bog modtaget af forlaget. 


Linda P, Anmeldelse, Anmeldelse Transformer, Transformer Linda P, Politikens Forlag, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer, Bogen om Linda P. Det er en bog jeg gerne har villet læse i temmelig mange år.

Jeg har altid været vild med Linda P. Der er få standup komikere jeg bryder mig om (og rigtig mange som jeg bestemt ikke bryder mig om…) Linda P. er en af dem jeg har fulgt helt fra starten. Mens jeg så det sidste show på tv, tudede jeg det meste af tiden. Det var så hårdt at høre om hvordan hun havde levet sit liv, og kunne føle det helt ind i knoglerne.

Bogen har hun skrevet i samarbejde med Mikkel Frey Damgaard, der er uddannet journalist.

Linda fortæller åbenhjertigt og helt frit om hvordan hun voksede om med en far, som sagde til hende at han aldrig skulle ha haft en datter. Derfor prøver Linda at opføre sig som den søn han nok hellere ville have haft. Om hvordan hun var der indimellem i weekenderne mens han var fuld og bare sad i sin egen verden.

“”Petersen, måske er det også en rimeligt stor mundfuld at lave solo-show, tv og så lige feste igennem og ha’ en skattegæld på et par millioner at bekymre sig om oven i hatten. Måske skulle du bare leve et helt almindeligt borgerligt liv?” “Jeg kan godt høre, hvad du siger, morfar, men jeg nægter at blive et borgerdyr. Ku’ du lige se det for dig? Linda P. som kantinedame i en sportshal. Nul.””

Linda blev udlært maler, og faldt for en af svendene. Hun var igennem mange år, udsat for at alle omkring hende sagde til hende at hun var til piger. Det var Linda ikke, men jo mere de sagde det til hende, begyndte hun til sidst at tro på det. Og da hun “først prøvede det af”, måtte hun da indrømme at det sgu nok var meget godt.

Vi følger hendes valg i livet. Om at leve livet fra dag til dag. Skaffe stoffer, sprut og damer. At leve som hun havde lyst, og at kysse dem hun gad kysse. Om venner og veninder. Dem der bakker op, er der for dig når du har brug for det. Og dem der ikke er. Om svære valg. Om hendes far, hendes mor og hvordan det var at vokse op med en alkoholiseret far. Lindas liv i overhalingsbanen.

Jeg elsker, at bogen er skrevet som Linda taler. Jeg har igennem hele bogen ikke været i tvivl om, at det er Lindas ord der er skrevet ned. Hun har humoren med hele vejen, selvom det nogle gange var hårdt at læse. Men at hun bruger humor når det er extra hårdt, er jo sådan vi kender Linda P. Hun taler som en havnearbejder som min oldemor ville ha sagt. Og jeg tror egentlig det er derfor jeg altid har været vild med hende, hun siger hvad hun mener – om alt – og hun taler lige ud af posen. Og giver sig selv et gok i nøden med mikrofonen.

“”Hov, la’ nu vær med at ta’ dens mad,” Udbryder jeg, da en andrik tackler en ælling og snupper det brød, det danske velfærdssamfund mener er godt for mig at give til søens fugle. Fucking lorteænder. De er også pisseligeglade med mig. De har det så let. Når jeg ikke har mere mad til dem, så skrider de sikkert bare, tænker jeg. Og ganske rigtigt. 10 min. senere bliver jeg såret og afvist af en and. Flere ænder faktisk. Det er helt ad helvede til.”

Allerede da hun var barn øvede hun sig på at lære ting udenad, sange eller jokes fra De Nattergale eller Ørkenens Sønner. Fordi hun blev mobbet i skolen, sidder hun meget alene hjemme og elsker at være kreativ og optage bånd, hvor hun snakker. Sammen med en ven optræder de i ungdomsklubben med 2 sange af Cæsar, “Den lange Hr. Jensen” og “Nå, nå, nå, hva’ så”. Ingen af børnene fatter hvad det handler om, mens alle de voksne har svært ved at holde masken. Allerede her får hun en fornemmelse af, hvad der får folk til at grine. Måske handler det også lidt om, at hun ikke er vant til at få den opmærksomhed fra sin far, som hun sådan længes efter.

“Det kan virke lidt paradoksalt, at en genert pige som mig skulle have hovedrollen, men sagen er, at mens jeg er lidt usikker i sociale sammenhænge, så er jeg god til at optræde. Når det ikke længere er mig selv, som er på spil, kan jeg godt lide opmærksomheden. Da jeg øver mig på rollen hjemme i vores stue med min mor som publikum, lægger jeg en lort (selvølgelig ikke en rigtig lort) i Klods-Hans’ træsko, og slår mig selv i hovedet med skoen og kigger forventningsfuldt på min mor. Hun skriger af grin. Det er fantastisk. Senere tager jeg den gimmick med, så når jeg på scenen laver en joke, hvor et eller andet er tilpas dumt, så gokker jeg mig selv i nødden med mikrofonen for at understrege, hvor åndsvagt det er.” 

Vi hører om hendes nedtur, og om hvad der sker, da hun bryder sammen på Skanderborg Festivalen i 2013,  da hendes krop siger fra. At hun tager sit liv og sit misbrug op til revision. Hele hendes udvikling og omkostningerne ved at tabe sig selv af syne. Men vi hører også om hvordan hun kommer op igen. Hvem der hjælper, hvad der hjælper og hvordan hun klarer tilværelsen. Om samtaler med hendes afdøde far. Om at forsøge at genfinde troen på sig selv, og slutte fred med sin fortid.

“Men jeg bliver ikke rolig. Jeg er knækket. Det er gået galt. Jeg er blevet indhentet. Mine ben forvandler sig til gelé, og jeg falder bagover. Jeg mærker den bløde træflis og ser de grønne bøgeblade som et flimrende virvar, mens en gigantisk angst skyller ind over mig. I min hjerne lyder et uendeligt skrig: “Du tabte, Linda P!” Jeg ligger på jorden og hyler usammenhængende. “Ingen må se mig. Ikke sådan her. Min skulder er brækket. Det gør ondt. Der er så grønt deroppe. Ingen må se mig,” Skriger jeg.”

D. 18. september tager Linda på tour med sit seneste show – “Linda Ps talkshow – med bl.a. talk og show”.  Og det gad jeg egentlig godt se, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg har aldrig set hende live – men set alle hendes shows på tv. Og så håber jeg lidt at hun måske kommer til Bogforum i år. Jeg ville rigtig gerne ha signeret min bog – og måske fortælle hende at jeg synes hun er den sejeste! Måske give hende et kram hvis hun trænger?

“Jeg har lyst til at blive gift. Lige nu i hvert fald. Jeg har levet mit liv impulsivt de seneste fire år. Hvis jeg vil drikke, drikker jeg. Hvis jeg vil knalde, knalder jeg. Og når nu fruen gerne vil giftes, ja, så gifter jeg mig sgu da. Sandheden er nok snarere, at vi er komet til et punkt, hvor vi enten skal få os en hundehvalp, adoptere et barn fra Afrika, blive gift eller gå hver til sit.”

Jeg er enormt glad over at have læst denne historie. (Altså glad er måske ikke den rigtige betegnelse – men beæret over at få lov? Glad på Lindas vegne, over at hun har udgivet det her, måske kan hun hjælpe andre? Jeg håber det har været godt for hende selv, at komme det hele igennem, at slutte fred? At hun kan komme videre?) At vide mere bag kvinden Linda P. Jeg har altid været fascineret af hende, men med tanke på hvad hun har oplevet og været igennem, synes jeg det er helt fantastisk at se hvor hun er nu. Sådan Linda! Thumbs up herfra. Jeg har ikke fulgt så meget med i sladderbladene, så jeg har ikke helt vidst, hvordan hun egentlig har haft det. Jeg har været lige ved at tude flere gange mens jeg har læst. Men jeg har også haft et smil på læben. Fordi jeg lige præcis kan se Linda for mig, og høre hende sige det hele i bogen. Men også fordi den indimellem ramte lidt hårdt. Det at være ked af det, og nedtrykt. At føle sig alene. Dét kender jeg godt.

Først når man finder ind til sit inderste jeg, og ved hvad og hvem man er – kan man være sig selv. Linda skriver det med lidt andre ord, men sådan tror jeg at der er en der engang har sagt. 😉 Ellers har jeg lige skrevet det.. 😉 Velbekomme.

Bogen er smukt illustreret. Billede af den meget smukke og fotogene Linda med flyvsk hår og sommerfulge der basker. Jeg synes egentlig den betegner bogen ganske glimrende. Bagerst i bogen er der lidt private billeder, hvor Linda fortæller hvor de er fra. Det er et hyggeligt pust. Bogen er mat i det, men sommerfuglene giver liv, fordi de er blanke. Transformer skifter farve fra hvid til mørk lilla, imens Linda P står knivskarpt i hvidt. Jeg er vild med den. Møz in da face <3

5 ud af 5 hjerter herfra.Linda P, Anmeldelse, Anmeldelse Transformer, Transformer Linda P, Politikens Forlag, Anmeldereksemplar, Krummeskrummelurer, Krummes Krummelurer,


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke betalt for, ej heller bedt om at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg finder interessant og som passer ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine blogindlæg. 

BOGANMELDELSER

Lupus // Boganmeldelse + bloggermøde // Jens Henrik Jensen

5. september 2018
Jens Henrik Jensen, Oxen, Oxen Triologien, Lupus, Anmeldelse, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Forfattermøde, Bloggermøde, Lupus af Jens Henrik Jensen, Skovmøllen, Middag, Naturen, Gåture,

Reklame


Boganmeldelse


Titel: Lupus

Forfatter: Jens Henrik Jensen

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: Oxen – 4. bind

Udgivet: 6. Septemebr

Antal sider: 300 sider.

Læst som: Bog, modtaget af Forlaget.


Jens Henrik Jensen, Oxen, Oxen Triologien, Lupus, Anmeldelse, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Forfattermøde, Bloggermøde, Lupus af Jens Henrik Jensen, Skovmøllen, Middag, Naturen, Gåture, Onsdag d. 29. august, var jeg sammen med andre krimibloggere inviteret af Jens Henrik Jensen og Politikens Forlag, til en hyggelig eftermiddag på Skovmøllen. Vi startede med kaffe, og afsluttede med middag og massevis af billeder. Men den obligatoriske selfie fik jeg ikke – så den må jeg have til bogforum sidst i oktober i stedet for 😉 Og maden var fuldstændig fortræffelig. Siger det bare..Jens Henrik Jensen, Oxen, Oxen Triologien, Lupus, Anmeldelse, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Forfattermøde, Bloggermøde, Lupus af Jens Henrik Jensen, Skovmøllen, Middag, Naturen, Gåture, Faktisk har Jens Henrik Jensen jo skrevet flere triologier, både omkring Oxen, men også hans tidligere bøger om Nina Portland og Kazanski. Men da De Frosne Flammer var udkommet, var Jens Henrik Jensen ikke færdig med Oxen, og derfor har han skrevet den 4. bog med ham i hovedrollen. Det er en selvstændig fortsættelse, og om der kommer en 5. ved han ikke på nuværende tidspunkt. Og som Jens Henrik siger, så skal man ikke skrive en 4’er fordi folk kan lide Oxen, man skal kun fortsætte hvis man har noget at fortælle ( og det har han i hvertfald i Lupus..). De tidligere bøger har han afsluttet i tide, der var historierne færdige, sådan havde han det ikke med Oxen.Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, (Billede taget af Maria Bruun Fanø.)

Den bedste del ved en ny bogudgivelse, synes han er netop denne del, hvor han møder bloggere og læsere. Kan tale med dem om hvad han går og laver, hvordan han arbejder og høre hvad vi synes om bogen.Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, Skovmøllen har en speciel plads i Jens Henrik Jensens hjerte – her var han ofte som barn, og derudover går han mange ture i området, og især ved vandet tæt ved Skovmøllen. Går han i stå midt i en bog, hjælper det ham, og giver ham ro, og klarhed at blive luftet igennem. Han har løst mange gåder i bøgerne ved at gå ture i omegnen. Han blev spurgt ind til hvor meget Oxen der er i ham selv, og til det svarer han, at det nok er mest at de begge er glad for naturen, og at han også er glad for at være alene en gang imellem. Og så er hans yndlingsdyr også en ulv (sammen med tigeren).  Mens han er i skriveprocessen, lever han sig ind i historien hele døgnet, og kan derfor sagtens glemme alt omkring sig selv – f.eks. at køre forbi sin egen indkørsel på vej hjem, fordi han lige er midt i at få nogle ting sat på plads i hovedet.

Han tager godt 2 år om at skrive en ny bog, og betegner sig selv som en af de mere langsomme krimiforfattere, og derfor læser han ikke meget selv, da det kan virke forstyrrende for hans egen skriveprocess. Men her i sommer har han læst Jørn Lier Horst, og er lige nu igang med Kastanjemanden.Er det tjekket eller hvad… At få en ny t-shirt som ikke hele Danmark kan købe – det tror jeg nok det er  <3 De fleste forfattere vil jo gerne have at deres navn pryder forsiden af deres nye bog. Her har Jens Henrik Jensen gået i den anden grøft – her er hans navn og bogens titel sort som bogen – men blank i forhold til den sorte del. Til gengæld er OXEN præget med store gule bogstaver – og lidt ru i overfladen – ligesom de ulvepoter der også er der. Gul betyder mange steder fare, og derfor synes han det passede perfekt. Denne er anderledes end de andre bøger i serien – fordi den er selvstændig.Jens Henrik Jensen, Oxen, Oxen Triologien, Lupus, Anmeldelse, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Forfattermøde, Bloggermøde, Lupus af Jens Henrik Jensen, Skovmøllen, Middag, Naturen, Gåture, Hans bøger om Oxen er solgt til filmatisering. Det går lidt langsomt fremad, og på nuværende tidspunkt ved han ikke helt hvor det lander. Han kunne godt ønske sig at det blev til en tv-serie, istedet for en enkelt spillefilm. Man kan gå mere i dybden i en serie, og det ville jo være perfekt med 4 sæsoner – én til hver bog. Desuden er bøgerne solgt til Tyskland, hvor Jens Henrik nu skal på bogturné.


Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, Oxen er tilbage. Godt nok var serien om Niels Oxen planlagt som triologi, så dette er en selvstændig fortsættelse. Men Jens Henrik Jensen var ikke færdig med Oxen’s historie, så derfor kom nr. 4 til. Om der kommer en 5.? Det er der ingen der ved på nuværende tidspunkt. De fleste forfattere har ofte en idé om hvad de skal når de er færdige med den bog de er igang med. Sådan er det ikke for Jens Henrik. Når han er færdig har han levet sig fuldstændig ind i historien og er træt. Så næste skridt kommer først senere.Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, Oxen tager sønnen Magnus med på vinterferie, for at lære ham bedre at kende, og gøre noget andet end deres “evindelige zoo-ture”. Han vil gerne lære Magnus bedre at kende, og synes det er en glimrende idé at tage ham med på tur til Jylland.

“Well, ugler… Apropos din interesse for vores genindvandrede rovdyr … Vidste du, at “ugler i mosen” i virkeligheden er en afledning af et gammelt dansk udtryk for noget suspekt, noget alarmerende, nemlig “ulve i mosen”? Læste det forleden i forbindelse med alt det hurlumhej om et muligt nyt kuld. En gang imellem kan man jo ikke tilegne sig viden gennem medierne, den at der konstant er ulve i mosen. Hvordan en ulv med tiden kan blive til en ugle, er mig fortsat en gåde, soldat.” Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger, (En rigtig ulvefælde, som en af de andre bloggere havde med).

Mossman vil have ham til at undersøge en gård i Jylland, hvor en person savnes. Det er tæt på der hvor han boede mens han var på dambruget. Manden han leder efter har været forsvundet et par måneder, og ingen ved hvor han er. Da han og Magnus kommer til gården, overrasker de en tyv, som Oxen får jaget bort, til stor beundring for Magnus. På gården finder Oxen en avisartikel. En artikel der handler om Margrethe Franck.

“Åh, man kan vel stadig manøvrere rundt i systemet, klikkede Mossman. Det handler om tjenester, Oxen. Debet og kridit. Der var engang en amerikansk dramatiker, Wilson Mizner. Han sagde noget klogt: “Vær god ved dem, du møder på vejen op. Du møder dem igen på vejen ned.” 

Og så er Franck’s fortid pludselig i spil, og en spændende historie udspiller sig. Og hvad er egentlig Mossman? Ven eller fjende? Kan vi lide ham, eller ikke?

Samtidigt med denne historie, er vi tilbage i 1963, og læser om en ung pige, der cykler hjem fra en julefest, hvor hun bliver forfulgt af en bil.

Og vi får historien om Idris. Om selvtægt og magt.

Oxen møder nogle lokale folk der har et lille tilholdssted “Poppelgården”, hvor de drikker en lille øl i ny og næ, og taler om hvad der sker i området. Først vil de slet ikke kigge på Oxen, og de synes bare han er et forstyrrende element. Men da de finder ud af hvem han er – Jægeren der har modtaget Danmarks heltemedalje – er han pludselig velkommen. Her møder vi både Smed, Fede, Gammel Thor, Mini, Møller og Beton.

“Sig mig… er det DIG? Ham der jægersoldaten, der var eftersøgt for mord – men blev renset til sidst? Der er sgu da kun én Niels Oxen, ikke? Det ER dig.”

Vi er på Harrild Hede, hvor der er set ulve, og hvis det er noget Oxen gerne vil , så er det at se en levende ulv på tæt hold. Men at der både findes ulve i dyre og menneskeform havde han ikke set komme.

I de tidligere bøger, synes jeg der har været rigtig mange personer med, som jeg har haft svært ved at holde styr på. Det er gået meget bedre denne her gang. Jeg har ikke haft svært ved at kende personerne igen, og der har ikke været for mange med i bogen. Det er hyggeligt at læse serier, hvor man føler man kender personerne i bogen, og det var et hyggeligt gensyn med de fleste 😉 Den er fantastisk skrevet, godt sprog, og mange små historier der bliver samlet til en perfekt bog, og cirklen bliver sluttet. Men for min del kunne der sagtens komme en 5’er med Oxen 😉 Jeg vil da gerne se hvad Oxen finder på, når han finder ud af Vangede.. 😀

De tidligere bøger har kun fået 4 hjerter herfra. Men denne er anderledes skruet sammen, og jeg kommer ikke til at kede mig undervejs. Der er nyt på alle fronter i hvert kapitel, og dét kan jeg godt lide.

5 ud af 5 hjerter herfra til Lupus. Tillykke Jens Henrik Jensen – det er en fandens god bog!Lupus, Oxen, Jens Henrik Jensen, Niels Oxen, Oxen 4, Politikens Forlag, Anmeldelse, Anmeldereksemplar, Boganmeldelse, Skovmøllen, Bog, Bøger,


Bogen er modtaget med henblik på anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og passende ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i bloggen. 


 

BOGANMELDELSER

De ustraffede // Boganmeldelse // Øbro og Tornbjerg

24. august 2018
De ustraffede, Øbro og Tornbjerg, Krimi, Anmeldelse, Krummes Krummelurer anmelder, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Øbro og Tornbjerg De ustraffede, Anmeldereksemplar

Reklame


Boganmeldelse


Titel:  De ustraffede

Forfatter: Øbro og Tornbjerg

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: Kriminalpsykolog Katrine Wraa

Udgivet: 15. August 2018

Antal sider: 352

Læst som: Hårdt indbundet bog, modtaget af forlaget. 


De ustraffede, Øbro og Tornbjerg, Krimi, Anmeldelse, Krummes Krummelurer anmelder, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Øbro og Tornbjerg De ustraffede, Anmeldereksemplar5. bind i serien om kriminalpsykologen Katrine Wraa. I princippet kan man godt starte sin læsning om Wraa her, der er ikke, som sådan, noget der indikerer at man ikke vil forstå bogen, hvis ikke man har læst de andre. Men jeg er nu glad for at have baggrunden. Den første Katrine Wraa bog jeg læste – var faktisk en lydbog 😉 Skrig under vand hørte jeg en sommer vi kørte til Italien – hvor jeg kunne have en øredut i det ene øre, og samtidigt høre lidt efter hvad der skete på bagsædet – og kunne høre lydbog på stranden, mens drengene badede. Men generelt er jeg mest til at læse bøger – enten i papirform eller som e-bog.

“”Hvad skal vi lede efter?” Det ved jeg ikke.” “Jamen, så gør vi det.”” 😉

Katrine er alene med sin lille datter Edith. Hendes mand Jens, døde mens hun ventede hende. Hun bor i sit elskede sommerhus, og nyder ferien, friheden, stranden og den friske luft omkring dem.

“”Om jeg er fit for fight? Næ, ærlig talt. Jeg har en kronisk oplevelse af at have trænet kampsport med en AKS’ er i to timer på tom mave. Eller at være blevet åreladet.” “Vil du hellere lade en anden tage ledelsen?” “Aldrig i livet! Jeg er jo patetisk at høre på med al den selvmedlidenhed. Jeg lyder som min svigermor. Det er kun godt jeg får et spark i røven.”” 

Hun må imidlertid afbryde sin ferie før tid, for at tage ind og arbejde, da en sag bliver lidt mere omfattende end først antaget. Et tilsyneladende selvmord, er måske et godt veltilrettlagt mord, på en mand der ikke er blevet straffet for den voldtægt han har begået. Pludselig er der tråde længere tilbage i tiden, og pludselig synes sagen helt uoverskuelig.

“”Så der er plads til en svipser?” sagde Anne Mi. “Man bliver ikke født som en kynisk dræber, sagde Katrine. “De har haft en vej derhen. Også mændene”. “Krænkerens tilblivelse”, sagde Anne Mi. “Det lyder som en bogtitel”, sagde Nathan. “Måske skulle I to skrive den?” “

De kæmper en kamp med tiden, mens flere selvmord dukker op. De kan ikke se hvad der har startet det, og hvor det bringer dem hen næste gang.

“”Det er folk der er syge i roen der gør den slags”, sagde Naja. “Ah, tak, nu forstår jeg det meget bedre, sagde Oscar.” “Skulle det være en anden gang.”

Imens forsøger Katrine i sit private liv, sig med en date med en fyr hun har mødt på nettet. Hendes gode veninde og arbejdskollega Anne Mi, introducerer hende nemlig til netdating, og Katrine gør forsøget, efter lange overvejelser. Men allerede inden hun når at sætte sig ned, aner hun at det er en dårlig idé.

“Umiddelbart attraktiv, men der var noget ved ham som instinktivt fik hende til at ville vende omkring og gå med det samme. Men var det ikke for brutalt? For hurtigt? Hun besluttede sig for at tale lidt med ham, tage det som en oplevelse og hurtigst muligt smyge sig ud af miseren igen.”

Vi følger både Katrine og “en ukendt” igennem bogen, det er først når vi når langt over halvvejs, at vi pludselig ved hvem det er der er den “ukendte”. Den sidste 3. del af bogen speeder tingene op, og her kan man næsten ikke lægge den fra sig igen.

Jeg synes bogen sætter flere forskellige tanker igang hos mig. Der er meget psykologi involveret. Og noget af det måtte jeg springe let henover, mens andet satte sig fast. Og så kan man mene hvad man vil om det, men for mig var der til tider lidt for meget fagsnak involveret. Noget som jeg i grunden ikke rigtigt havde brug for at vide, for at læse og forstå bog og plot. Det bliver for tæt pakket til mit hoved, og jeg blev derfor nødt til at skøjte let henover noget af det. Ikke at det har betydet noget for min læsning, det synes jeg ikke det har. Men jeg læser for at blive underholdt, ikke for at vide alt om hvad der foregår i de her mænds hjerner 😉

Jeg blev til tider meget rørt, over at læse hvad de her piger har gennemgået, jeg ved godt at det her er fiktion, og ikke er sket i virkeligheden. Men det SKER jo i virkeligheden, og det kommer bare lidt tæt på, når jeg læser. Og så tænker jeg at der er meget rigtigt i bogen. Der er alt for mange der ikke får anmeldt voldtægt – og især hvis det er med deres partner. Og det får det ærlig talt til at krible overalt på mig.

“Jeg har faktisk ofte tænkt at det er et under at der ikke er flere der hævner sig.” 

God bog, med et godt plot. Dog får jeg allerede på de første sider lidt en fornemmelse af, at det hele passer umanerligt godt sammen. At Emma netop bliver ansat hos politiet lige da de får den største sag om voldtægt af kvinder ind – hendes speciale. Og ret hurtigt aner man også hvor det vil gå henad med Katrines date. Måske har jeg bare læst for mange krimier? Og bliver lidt forudindtaget? Det hele skal jo hænge sammen, for at der bliver en god bog. Og det hænger sammen – jeg tænker bare at det indimellem var lidt for påfaldende.. Men det er bare min mening. Og hvis du har læst om Katrine Wraa før, skal du helt sikkert også læse denne.

4 ud af 5 hjerter til De ustraffede.De ustraffede, Øbro og Tornbjerg, Krimi, Anmeldelse, Krummes Krummelurer anmelder, Boganmeldelse, Politikens Forlag, Øbro og Tornbjerg De ustraffede, Anmeldereksemplar


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som passer ind i bloggens temaer. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg.

BOGANMELDELSER

Kastanjemanden // Boganmeldelse // Søren Sveistrup

23. juni 2018
Kastanjemanden, Anmeldelse af Kastanjemanden, Søren Sveistrup Kasanjemanden, Politikens Forlag, Bøger, Bog, Naia Thulin, Mark Hess

Reklame


Boganmeldelse


Titel: Kastanjemanden

Forfatter: Søren Sveistrup

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Udgivet: 6. Juni 2018

Antal sider: 522

Læst som: Hårdt indbundet bog, modtaget fra Forlaget. 


Kastanjemanden, Anmeldelse af Kastanjemanden, Søren Sveistrup Kasanjemanden, Politikens Forlag, Bøger, Bog, Naia Thulin, Mark HessHuiii.. Så må man da godt nok sige der kom gang i hele følelsesregisteret. Søren Sveistrup – det er ham der har skrevet Forbrydelsen – du ved, den krimiserie der gik i tv for nogle år siden med Sofie Gråbøl? Yes yes – det er ham. Før han gik igang med Kastanjemanden var han nemlig manuskriptforfatter, og gav os bl.a. 3 sæsoner af Forbrydelsen (Og han skrev også Nikolaj og Julie, hvis du husker den). Og den her bog, den er helt på højde med den spænding, og de uforudsete hændelser som vi oplevede i Forbrydelsen. Her er det bare i en bog. Du får det sort på hvidt. Også de voldsomme detaljer. Og du hører alle de medvirkendes tanker.  Altså – det er på den gode måde! Og det er fra første side.

På de første sider er vi nemlig “tilbage i tiden” – en tid, vi først kommer tilbage til igen, langt senere i bogen, hvor det hele “smeltes sammen”. Og man har ingen anelse om, hvor bogen fører hen – det er et plot der ikke er set før, og der er mange overraskelser undervejs.

En ung kvinde findes dræbt og efterladt på en legeplads. Med den ene hånd skåret af, og med en kastanjemand hængende over hovedet på hende.

Kort efter findes endnu en kvinde myrdet. Og endnu en kastanjemand.Kastanjerne viser sig at have spor af socialminister Rosa Hartungs datter, der på mystisk vis forsvandt for et år siden og formodes dræbt. En mand er dømt og i fængsel. Sagen er opklaret.

Naia Thulin, ung efterforsker sættes på sagen, og hurtigt bliver Mark Hess koblet på. Mark er netop blevet smidt hjem fra Europols hovedkvarter. Mark og Naia, leder efter sammenhængen mellem kastanjerne, de myrdede kvinder og Hartungs datter. En morder er løs, og de tror ikke han er færdig.

“Det går hurtigt. Thulin kender ethvert operativsystem, og det tager hende mindre end to minutters tasten med plastikhandskerne at nulstille adgangskoden. Computeren åbner, og på skrivebordet ser de et stort billede af forskellige Disney-figurer. Fedtmule, Anders And og Mickey Mouse. I venstre side af skærmen ligger 12-13 mapper, alle navngivet efter en måned. “Tag det seneste.” Thulin har allerede selv dobbeltklikket på den seneste mappe, ‘September’. En ny fane kommer frem, og der kan nu vælges mellem fem ikoner, der hver især består af et playsymbol. Thulin dobeltklikker på et vilkårligt og ser på billedet, der toner frem. Efter 30 sekunder forstår hun, at hun skulle have gjort, som Genz foreslog. Kvalmen kommer væltende.”

På side 119, sagde jeg – jeg ved hvem morderen er 😉 lol. Det gjorde jeg så ikke. Vi er fanget, og der sker hele tiden nye ting. Man tror måske lige man er ved at være der – men man kan godt se man har ½ bog tilbage, så det kan jo ikke passe – og så sker der nyt i sagen, som man ikke lige havde set komme.

Helt igennem fantastisk krimi. Plottet holder hele vejen, og man skal bare lige læse en enkelt side mere. Nervepirrende. Neglebidende. Spændende. Hårrejsende. Krimi. Og én side mere – den holder jo ikke i længden. Den er ret svær at få lagt fra sig når man er igang. Men det er jo godt man kan læse, imens man rører i pastaskruerne, eller venter på maden i ovnen..

Når det er sagt, så synes jeg den er lang. Jeg tabte lige tråden da jeg var halvvejs, men jeg kom igen. Og det er ikke fordi den ikke er spændende, for det er den – hele vejen. Hvis man er helt igennem krimielsker så skal man læse kastanjemanden. Jeg tror bare lige jeg skulle ha læst en YA roman da jeg var halvvejs – bare for at læse noget andet. For det er normalt sådan jeg gør – en krimi og så noget kærlighedshalløj bagefter. Så kører det for mig 😉

Jeg venter egentlig bare på at Søren Sveistrup skriver næste bog 😀 For det kan han sådan set godt finde ud af.

Og Politiken.. I skuffer altså bare aldrig, med hensyn til tilpasset pressemateriale – at man lige får en kastanje i en tændstikæske. At man lige får mail fra kastanjemanden. Yes – det virker – keep it up. 😉

5 ud af 5 hjerter fra mig. (Okay – jeg har prøvet noget nyt.. 5 x splatterblod – Virker det??)Kastanjemanden, Anmeldelse af Kastanjemanden, Søren Sveistrup Kasanjemanden, Politikens Forlag, Bøger, Bog, Naia Thulin, Mark Hess


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive denne anmeldelse. Jeg har ingen økonomisk interesse i mine blogindlæg. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder passer ind i bloggens tema. 

 

BOGANMELDELSER

I mit blod // Boganmeldelse // Elisabeth Norebäck

7. februar 2018
I mit blod, Politikens Forlag, Boganmeldelse, Boganmeldelse I mit blod, Elisabeth Norebäck, Krimimessen 2018, Krummeskrummelurer, Krumme anbefaler, 5 hjerter,

Reklame


Boganmeldelse


Titel: I mit blod

Forfatter: Elisabeth Norebäck

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Spændingsroman / Psykologisk thriller

Udgivet: 26. Oktober 2017

Antal sider: 377 sider

Læst som: Papirbog – modtaget fra Poltikens Forlag


I mit blod, Politikens Forlag, Boganmeldelse, Boganmeldelse I mit blod, Elisabeth Norebäck, Krimimessen 2018, Krummeskrummelurer, Krumme anbefaler, 5 hjerter, Stella mister som helt ung, sin datter i det der ser ud som en frygtelig ulykke. 20 år senere er hun – næsten – kommet videre med sit liv. Hun er gift, og har en søn. Men en dag møder hun en ung pige i sin konsultation, og hun rammes af panik. For hun er ret overbevist om at det er hendes forsvundne datter. Men har hun ret? Eller er hun ved at blive skør? Er der nogen der stoler på hende? Og kan hun stole på sig selv?

Stella bliver nødt til at efterforske lidt mere i dette her, og vi kommer med hende rundt til de steder og de personer hun mødte for 20 år siden. Hun bliver mistænkt for at være skør. Hun drikker lidt for meget. Hun bliver beskyldt for de værste ting. Men hun skal lige lidt videre.. Lige grave lidt mere i fortiden.

“At være bagklog er spild af tid og energi. Det har jeg aldrig egnet mig til. I stedet kan man lære af sine fejltagelser og forsøge at gøre tingene anderledes i fremtiden. Det er det råd, jeg giver mine patienter. Jeg formår ikke selv at følge det.” 

Vi følger også Isabelle og hendes mor, så synsvinklen skifter imellem dem. Vi hører om hvor ensom Isabelles mor er, og hvor synd hun synes det er for sig selv, at hendes mand er gået bort. Vi følger Isabelle når hun går til samtaler hos Stella, og at hun føler hun skal passe på sin mor. Fordi hun også synes det er lidt synd for hende, at hun er så meget alene. Men Isabelle får ikke lov til at have det sjovt med veninderne, og der er faktisk også en sød fyr, hun tænker lidt på.

“Panikken stiger i mig. Jeg er så vred, at jeg bliver bange for mig selv. Hvorfor gør hun altid sådan der? Kommer og blander sig, roder rundt i noget, der er privat? Hvorfor lader hun mig aldrig have noget i fred?”

Super spændende, og til tider meget nervepirrende. Den er forbandet godt skrevet, og man kan ikke før til sidst sige, hvordan den ender. Dét er for mig en god bog. Hvor forfatteren formår at holde os på pinebænken til allersidste side.

Man sidder flere gange med hjertet i halsen, fordi man faktisk ikke helt ved hvem der har ret, og hvem man kan stole på. Man hepper på det rigtige, og skal lige læse en side mere.

Der er 5 hjerter ud af 5 til I mit blod fra mig. Dette er hendes debut, og hun fik ideén da hun lige selv var blevet mor, og tænkte på at nogen… kunne løbe med hendes barn. Jeg håber der kommer mere fra hende. I mit blod, Elisabeth Norebäck, Boganmeldelse, Boganmeldelse I mit blod, Politikens Forlag, Krummeskrummelurer, Krumme anbefaler, 5 hjerter, Krimimessen 2018


Bogen er modtaget som gave. Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette indlæg, og jeg har ingen økonomisk interesse i mine indlæg. Jeg skriver om det jeg finder interessant, og som passer ind i bloggens temaer. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. 

BOGANMELDELSER

Fars Dreng // Boganmeldelse // Emelie Schepp

8. januar 2018
Fars Dreng, Emelie Schepp, Fars Dreng Emelie Schepp, Pappas Poike, Politikens Forlag, Anmeldelse, Krimi, Årets svenske krimiforfatter 2016 og 2017, Jana Berzelius,

Reklame


Titel: Fars Dreng

Forfatter: Emelie Schepp

Forlag: Politikens Forlag

Genre: Krimi

Serie: Jana Berzelius – 4. selvstændige bog i serien

Udgivet: 27. December 2017

Antal sider: 333 sider. 

Læst som: Papirbog, modtaget fra Politikens Forlag. 


Fars Dreng, Emelie Schepp, Fars Dreng Emelie Schepp, Pappas Poike, Politikens Forlag, Anmeldelse, Krimi, Årets svenske krimiforfatter 2016 og 2017, Jana Berzelius,

4. bog i serien om Jana Berzelius. Bogen er selvstændig, dvs. at du kan læse denne her uden at læse de 3 første. Jeg vil ikke anbefale det 😉 – så snyder du dig selv for en masse. Men bogen er så fint skrevet og med gode beskrivelser, at det sagtens kan lade sig gøre.

Jonathan er bare 6 år da han forsvinder sporløst fra familiens hjem. Drengens far, Sam, er blot ude at handle da Jonathan ringer til ham, at der er nogen der er brudt ind i deres hus. Selvom Sam skynder sig hjem, er Jonathan sporløst forsvundet.

Jana er anklager, og bliver indblandet i sagen, og jo mere hun dykker ned i den, opdager hun at sagen har spor til hendes egen fortid. Hun bliver nødt til at gå ind i sagen personligt, og forsøge at finde drengen. Det haster, hvis ikke hendes fortid skal frem i lyset. Sporene går også tilbage til familiens egen fortid, og Henrik Levin og Mia Bolander, der er efterforskere på sagen, arbejder hårdt på at finde drengen, og graver dybt i fortiden. Men også en af Jana’s kollegaer som netop arbejder som anklager på sagen bliver berørt. Nogle prøver at sætte en kæp i hjulet, og gør sig umage for at det skal blive Jana der står for sagen i stedet for.

Både i 2016 og i 2017 blev Emelie Schepp Årets svenske krimiforfatter. Og det er fuldt forståeligt. Hun skriver helt fantastisk. Levende. Beskrivende. Spændende. Sprudlende. Man lægger ikke bogen fra sig, før man er færdig. Og man er fanget i hendes ord. Heldigvis er hun allerede igang med bog nr. 5 i serien. Du gjorde det igen Emelie, glæder mig til at møde dig til krimimessen igen.

Der er naturligvis 5 ud af 5 hjerter fra mig til Fars DrengFars Dreng, Emelie Schepp, Fars Dreng Emelie Schepp, Pappas Poike, Politikens Forlag, Anmeldelse, Krimi, Årets svenske krimiforfatter 2016 og 2017, Jana Berzelius,


Bogen er modtaget til anmeldelse. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for, at skrive denne anmeldelse. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg føler passer ind i bloggens tema. Jeg tjener ingen penge på at blogge.

BOGANMELDELSER

Bogforum 2017

19. november 2017
Bogforum, Bogforum 2017, Krummes Krummelurer, Bogkjolen,

Bogforum, som foregår i Bella.Bogforum, Bogforum 2017, Krummes Krummelurer, Bogkjolen,sidste år var det første gang jeg var til bogforum. I år havde jeg pressebillet, hvilket betød, at jeg indimellem kunne hvile mine fødder og sidde i en behagelig stol.

Dagen før havde jeg været til Ankerstjerne koncert i Vega, “sovet” på Urban House, og selv fundet ud til Bella fra hovedbanegården! Hvilket er stort, når det er mig.

NÅ! Men jeg var ihvertfald en smule træt, og rigtig glad for min pressebillet.

Billederne er altså desværre en anelse mørke. Men de er taget med min tlf., og i en hal, så derfor de er lidt slørede og sån..
Hjemmefra havde jeg planlagt hvordan jeg gerne ville bruge dagen. Der var nogle foredrag jeg rigtig gerne ville høre, og der var nogle forlag jeg gerne ville besøge. Bl.a havde Politikens Forlag lokket med en julegave, og den var fantastisk.

Der var dog en enkelt ting jeg ikke nåede desværre.

Foredrag med Camilla Läckberg, som netop er udkommet med hendes nye bog Heksen.Camilla Läckberg, Camilla Läckberg heksen, Heksen, Bogforum, Bogforum 2017, Krummeskrummelurer Og Sara Blædel,  med Ilkas arv – som er efterfølgeren til Bedemandens datter. Sara Blædel, Ilkas Arv, Sara Blædel Bogforum, Bogforum 2017, KrummeskrummelurerSara Blædel, Ilkas Arv, Sara Blædel Bogforum, Bogforum 2017, KrummeskrummelurerForedrag på Krimimessens stand med Anne Mette Hancock – hendes bog – Ligblomsten – havde jeg (læst og) fået signeret tilbage i marts, men det var så hyggeligt med en lille snak igen.Anne Mette Hancock, Anne Mette Hancock Ligblomsten, Ligblomsten, Lindhardt & Ringhof, Bogforum, Bogforum 2017, Krummeskrummelurer Foredrag og signering med Katrine Engberg hos Peoples Press. Hendes debutkrimi  Krokodillevogteren, har jeg netop anmeldt her   Så hyggeligt endelig at møde hende. Vi har efterhånden skrevet en hel del sammen på instagram.  Men interviewet handlede også om Blodmåne, som jeg næsten er færdig med, og klar til at anmelde. Katrine Engberg, Krokodillevogteren, Katrine Engberg, Lindhardt & Ringhof, Peoples Press, Signering, Foredrag, Bogforum, Bogforum 2017, Krummeskrummelurer Krokodillevogteren, Boganmeldelse Krokodillevogteren, Katrine Engberg, Krokodillevogteren af Katrine Engberg, Lindhardt og Ringhof, Krimi, BogforumForedrag med Michael Katz Krefeld på Lindhardt & Ringhof’s stand. Han er netop udkommet med Pagten, som er 5. selvstændige bind om Ravn og Møffe. Så selvfølgelig skulle han også lige signere min bog. Og et lille selfie.. Michael Katz Krefeld, Pagten, Lindhardt & Ringhof, Ravn og Møffe, Signering, Foredrag, Bogforum, Bogforum 2017, Krummeskrummelurer Jeg var også et par gange forbi Krimimessens stand. Der er altid så hyggeligt, og de har konkurrencer, goodiebags og lakridspiber 😉 At de hører hjemme i Horsens – på mit bibliotek. Det er jo bare fedt. Krimimessen, Krimimessen på Bogforum, Krimimessen 2017, A.J. Kazinski er netop udkommet med Miraklernes Nat på Politikens Forlag. Der stod godt nok en lille autograf i min bog allerede da jeg modtog den fra forlaget, men altså.. De måtte lave en personligt til mig. Glemte alt om selfies.. Og bogen skal jeg igang med liiige om lidt.. (Hvordan kan det være jeg altid kommer helt håbløst bagefter?) A.J.Kazinski, Bogfourm, Miraklernes Nat, A.J.Kazinski Miraklernes Nat, Bogforum 2017Suzy Wengel er en kæmpe inspiration for mig. Jeg vil så gerne igang med at leve efter Sense. Så vi fik en lille snak om sense versus for lavt stofskifte. Hun signerede også min bog, og jeg er altså klar til at tage kampen op (igen) til januar.Suzy Wengel, Sense, Slank med fornuft, Grundbog, Politikens Forlag, Sense med Suzy Wengel, Bogforum, Bogforum 2017 Og så mødte jeg Heidi.Heidi, Heidi Ibbyheart, Ibbyheart.com, Bogforum 2017Ibbyheart har jeg kendt, og skrevet med i et par år efterhånden. Hun er en kæmpe inspiration for mig. Men det er aldrig lykkedes os at møde op til det samme event. DET gjorde det denne gang. Og jeg blev ihvertfald ikke færdig med at tale 😉 Det kunne vi godt have gjort lidt mere – men hvis man skal nå rundt på Bogforum så er det altså bare igang. Det bliver en ommer Heidi.

Og selvfølgelig skulle jeg have en selfie med den skønneste Maria. Maria – du er simpelthen så dejlig. Tak for dig. Hvis ikke det var for dig, var jeg ikke hvor jeg er i dag. KrummesKrummelurer, Bogforum, Bogforum 2017, Der var mange forfattere, og forfatterinterviews jeg slet ikke nåede i nærheden af. Men når man kun har en enkelt dag til rådighed fra 10-17, så må man prioritere. Hårdt! Så dette var det jeg nåede i år. Det kunne være drønfedt at bruge alle 3 dage på messen, så kan man nå at høre mange flere forfattere.

Og nu ligger billederne faktisk i helt forkert rækkefølge. Men man kan tydeligt se trætheden sætter ind til sidst. Og det er bare sådan det er. Det tager virkelig hårdt på mig at være afsted – og især fordi det så er 2 dage i træk. Hele ugen har jeg haltet bagefter, og jeg kommer også til at gøre det i næste uge. Men sådan er det. Jeg skal lave noget der står mit hjerte så nært indimellem. Det gør at jeg føler jeg lever. At jeg ikke bare er den der tager på arbejde i 4 timer, for derfor at tage direte hjem i seng og sove i 3 timer! Jeg skal huske at leve. Og en coach sagde til mig for et par år siden: Selvom du er syg, er det faktisk ok at du er glad! Så det er jeg. Når jeg kan tage til nogle af de her events der gør mig glad helt ind dybt i sjælen. Og så gør det også glad at have en fantastisk bogkjole på. <3 Tak B. fordi du er min syveninde. Folk roser den helt op i skyerne.

Og så blev det alligevel et indlæg fyldt med selfies. Og det kan I ikke gøre noget ved 😉 I behøver slet ikke kigge på mig, men på dem jeg står ved siden af. Jeg er bare så glad for dem.


Indlægget er sponsoreret på den måde, at jeg var heldig at få en pressebillet. Jeg er ikke blevet bedt om at skrive om eventet. Det har jeg gjort her, og jeg har delt billeder på Instagram. Helt af mig selv. Jeg har ingen økonomisk interesse i at blogge, og jeg blogger om det jeg finder interessant indenfor bloggens temaer.