Begynderheld // Boganmeldelse // Kate Clayborn

Reklame

Boganmeldelse

Titel: Begynderheld

Forfatter: Kate Clayborn

Forlag: Flamingo Books

Genre: Kærlighed

Serie: Nr. 1. i Chance of  A Lifetime. Nr. 2: Held i Uheld – udkom 28. Oktober.

Udgivet: August 2019

Antal sider: 314

Læst som: Papirbog, modtaget af forlaget.Fra bagsideteksten:

Kit Averin er alt andet end en spillefugl, alligevel har hun lige vundet flere millioner i lotto sammen med sine to bedste veninder, Zoe og Greer. Til dagligt er hun naturvidenskabelig akademiker med et stabilt job på det lokale universitet – og stabilitet er Kits primære mål i livet. Ben Tucker bliver noget overrasket, da han finder ud af, at den naturvidenskabelige akademiker, han skal rekruttere til Beaumont Materials er en ung kvinde – og endda en smuk og særdeles skarpsindig en af slagsen. At overtale hende til at tage det vellønnede job, viser sig at være sværere, end han havde forventet. Begynderheld er historien om den lidt nørdede Kit, hendes tætte forhold til veninderne og ikke mindst mødet med Ben, der slår gnister i mere end en forstand.

************************************************************************

Da Kit vinder i Lotto sammen med sine veninder, er hun fast besluttet på at det ikke skal ændre noget i hendes dagligdag. Hun vil blive med at arbejde, for hun kan godt lide det.

“Men den dag – hvor Kit havde brugt to timer på at gøre rent efter et sprunget vandrør i sin lejlighed, hvor Zoe, ikke for første gang, havde set en voksen mand græde ved et mødebord, og hvor Greer for tredje gang i løbet af et kalenderår, have besluttet at sige sit job op – var der ingen af dem , der følte for den form for overforbrug. Kit sagde: “Et hus”, men det, hun tænkte var et hjem. Zoe sagde: “En oplevelse,” men det hun tænkte var tilgivelse. Greer sagde: “En uddannelse,” men det, hun tænkte, var frihed. Så når alt kom til alt, betød det ikke så meget, hvem af dem der havde bedt om kuponen i Quick Mart. Det, der betød noget, var, at de alle tre havde hørt de andres ønsker. Og ikke én af dem havde tænkt sig at se de andre lade muligheden gå til spilde.”

Til gengæld køber hun et hus. Et hjem er det hun har brug for. Og at det skal sættes i stand fra ende til anden, gør hende ikke noget. Hun kan gøre præcis som hun har lyst til, for det hele er hendes. Og hun har tænkt sig at lave alt det hun kan, selv.

“”Av,” mumler jeg, idet jeg vender mig om for at møde … åh, vel nok det lækreste menneske, jeg nogensinde har set i virkeligheden, medmindre der er sket et eller andet med mit syn. Jeg løfter straks hånden op til ansigtet og opdager, at jeg har beskyttelsesbriller på. Det bedste, af det hele er, at jeg har dem på uden på mine rigtige briller. Da jeg trækker dem af, sidder en lille smule af mit hår fast i gummiremmen, og jeg krymper mig, da et par hårstrå bliver trukket løs. Da jeg har fået rettet på mine briller, kigger jeg igen. Og ja. Stadig det lækreste menneske, jeg nogensinde har set, høj og bredskuldret, lyst hår, markeret kæbe og øjne så blå, at de lyser mod mig hele vejen fra døråbningen. Jeg plejer ikke at gå efter fyre i jakkesæt, måske fordi de fleste mænd inden for mit arbejdsområde mere er typerne, der går i jeans eller slidte lærredsbukser, men for satan da. Den her fyr bærer et jakkesæt, som var det hans job.”

Da der kommer en ung mand for at headhunte hende til hans firma, siger hun straks nej tak. Hun vil ikke have fancy nye ting i sit laboratorie, hun er godt tilfreds med de ting hun arbejder med. Hun ved hvor de er, hvad de kan og det skal der ikke ændres på. De er dog ikke helt enige, og han sætter alt ind på at få hende til at ændre mening.

“Det går op for mig, at jeg er mindre vred på dr. Singh, end jeg er på selve tanken om, at han sagde, at jeg kunne opnå så meget mere. Det er det, Ben har sagt til mig, næsten hver gang han har forsøgt at sælge idéen om Beaumont til mig – at jeg spilder mit talent, at jeg ikke har nogen visioner. Det var i bund og grund også det, Alex sagde til mig – blive på det samme sted, alt skal være så nemt. Da jeg er klar til at gå hjem for i dag, pakker jeg min taske alt for aggressivt, tramper op ad trappen og smækker døren alt for hårdt op. Jeg er faktisk fucking pissesur. Hvilken ret har de mænd til at fortælle mig, hvad jeg burde gøre, hvad mit talent kan bruges til? Hvilken ret har de til at sige, at jeg skal leve et liv, hvor arbejdet fylder det hele, og hvor jeg altid skal bekymre mig om det næste, der skal ske? Hvad får dem til at tro, at det at have visioner, er lig med at tjene penge og skabe noget? Og hvilken ret har de fucking mænd til at fortælle mig, hvad der er let? Jeg lægger ikke mærke til noget som helst på vejen hjem, mærker ikke den sene eftermiddags trykkende hede, gider ikke engang tørre sveden, der løber ned over mit ansigt, væk. Det eneste, jeg gør, er at marchere direkte mod mit hus med en selvretfærdig harme, der gør mig parat til at slippe al min vrede løs på den næste person, der kommer mig på tværs. Og heldigt nok for mig, sidder Ben på trappen og venter på mig.

Kit kører i butikken der har alt. Alt til hendes hus 😉 Og hvem møder hun? Ben selvfølgelig 😉 Han er hjemme i et stykke tid for at hjælpe sin far med butikken. Og ja, han tilbyder selvfølgelig sin hjælp til Kit, da han opdager at hun har brug for den. Og ikke nok med at han er god til at hjælpe med tingene i huset, han er også god til at lytte og komme med gode råd generelt. Når han altså ikke lige prøver at lokke hende til at skifte job 😉

“Åhr, Zoe’s taler altså. De rammer altid en på det blødeste punkt. Jeg ser over på Greer, som nikker samtykkende. Så sukker jeg, og vi begynder at gå igen. Efter lidt tid siger jeg: “Men det føles ikke altid sådan. Det føles… jeg vil bare helst blive i min egen bane, ikke?  Og hvis jeg trækker ud i overhalingsbanen bare et lille øjeblik, hvad så, hvis der ikke er plads til, at jeg kan trække ind igen?”

En bog om stærke bånd. Venskaber. Familie. Kærlighed. Flirt. Om at lære at give (lidt) slip og at det er ok at bede om hjælp.

Jeg er vild med Kate Clayborn. Hun skriver sikkert og spændende. Flydende, poetisk og er ret vittig. Jeg lo virkelig mange gange undervejs. Og glædede mig med det samme til at læse næste bind – Held i Uheld – som er med Kit’s veninde Zoe.

5 krummehjerter ud af 5 herfra ❤️❤️❤️❤️❤️

Bogen er modtaget i gave. Jeg bliver ikke bedt om, ej heller betalt for at skrive dette indlæg. Det er altid min helt uforbeholdne mening du får. Jeg skriver om det jeg har lyst til, og som jeg finder interessant og i tråd med bloggens temaer.